Stigning i antallet af konkurser

København 3. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Der har været 193 konkurser i august, hvilket svarer til en stigning på 17,7 procent i forhold til samme måned sidste år, fremgår det af en opgørelse fra Købmandstandens OplysningsBureau. Hovedstaden er det område, det er gået værst ud over. Fyn, Østjylland og Grønland er alle gået lidt tilbage i forhold til august sidste år. Når man ser på de første otte måneder af 2002, har der været 325 flere konkurser sammenlignet med samme periode i 2001, hvilket svarer til en stigning på 24 procent. Det er kun Grønland, der har haft et fald i perioden, mens Sjælland og Nordjylland er steget en anelse. Den største relative vækst i august sammenlignet med august sidste år er sket i kategorien Hotel & restaurationerne med en stigning på 233 procent Når man ser på de første otte måneder af 2002, er det Landbrug, Fiskeri, Jagt & Skovbrug, der har haft den største relative stigning i antallet af konkurser. Når man ser bort fra El & Gas så er Transportbranchen den branche, der klarer sig bedst med et fald i perioden. Der har været 1469 nyetableringer i august 2002, hvilket er det næsthøjeste antal i år. Det er 222 flere nyetableringer end i august sidste år, hvilket svarer til en stigning på 17,8 procent den markante stigning skyldes til dels, at en række advokatvirksomheder har etableret en række selskaber til "lager". Når man ser på de første otte måneder af 2002 har der været 8730 nyetableringer, hvilket er 12,5 procent færre end samme periode 2001. RB-Børsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...