EMNER

Stiklinger fra pelargonien

Berømt vækst fra det gamle Skagens Hotel

Pelargonier i Krøyers gamle atelier i museets have. Privatfoto.

Pelargonier i Krøyers gamle atelier i museets have. Privatfoto.

SKAGEN:Skagens Museum markerer Mors Dag søndag 11. maj igen – med salg af et begrænset parti stiklinger fra den historiske pelargonie fra Skagen.

Pelargonie kan føres tilbage til det gamle Skagens Hotel, hvor Holger Drachmanns sidste muse, Ingeborg Østergaard, holdt til. Sidenhen har den gennem mange år også pyntet i store potter både indenfor og udenfor på Skagens Museum.

Ingeborg Østergaard (1886-1969) flyttede til Skagen med sine forældre i 1891. Forældrene drev Skagens Hotel, der lå ved banegården, indtil det blev revet ned i 1964. Da Ingeborg var 17 år, blev digteren og maleren Holger Drachmann meget betaget af hende. Selv om Drachmann på det tidspunkt var 57 år, skrev han flere hede breve til Ingeborg, og det var ham, der gav hende tilnavnet “Skagens Rose.”

Ingeborgs far døde i 1910 og hotellet blev drevet videre af Ingeborg og hendes mor. Hotellet var især kendt for sin store samling af gallionsfigurer. På grund af økonomiske vanskeligheder, blev Ingeborg nødt til at sælge samlingen til en svensk skibsreder i 1938, og samlingen befinder sig i dag på Sjöfartsmuseet i Göteborg.

Museumscafeén i det gamle havehus holder åbent hele dagen med hjemmebagte kager og lette frokostretter, mens man indenfor kan se den nye udstilling Tuxen – farver, friluft og fyrster.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst