Stikprøver fra fortiden

En skråning ved Roldvej er sidste stop på en langstrakt arkæologisk maratonudgravning, der begyndte ved Aalborg

AARS:- Det er en af de mest ekstreme udgravninger, holdet her har været på. Snestorm og minus 15 grader. Jeg tror faktisk aldrig, vi har gravet under de vilkår før, konstaterer arkæolog Torben Sarauw. Han kan snart se en ende på den sidste af 110 udgravninger på en linie fra Aalborg ned gennem Himmerland. Graveholdets sidste stop er en skråning i Mosbækområdet tæt på Roldvej. Der er blevet gravet 110 næsten tilfældige steder. Nemlig der, hvor Eltra agter at placere masterne, som indgår i den yderst omdiskuterede og debatskabende højspændingsforbindelse mellem Aalborg og Århus. Masterne står med 300 meters mellemrum, og arkæologerne undersøger hvert sted et felt på 30 gange 30 meter. Tilfældigt, javel, men det giver også resultater at grave i fortiden lidt mere uplanlagt end en arkæolog normalt ville foretrække. - Vi har gjort fund i omkring hvert tiende tilfælde, også på steder, hvor vi ikke normalt ville have forventet at finde noget. Udgravningen har givet os lejlighed til at foretage en nyttig stikprøvekontrol ned gennem Himmerland, pointerer han. Tilfældet - og Eltra - har bl.a. bestemt, at der skal graves i et felt ved transformatorstationen ved Mosbækvej, der stikker ud som en sidevej til Roldvej. Fundene er ikke revolutionerende, men bestemt heller ikke uden interesse, fastslår Torben Sarauw. - Vi graver i et affaldslag fra yngre stenalder. Man kunne godt kalde det en losseplads, forklarer han. Sporene peger klart på, at der har været beboelse i området, men det er ikke selve bebyggelsen, tilfældet har sendt arkæologerne lukt ned i. - Det er vigtigt for os, at vi nu ved, at der ligger en boplads i området, som kan graves ud på et senere tidspunkt. Vi er interesseret i at få et så komplet arkæologisk landkort over Himmerland, som muligt, pointerer Torben Sarauw. Set med arkæologens øjne er det også interessant, at bopladsen er atypisk. - Stedet ligger perfekt i forhold til at gå på jagt, men på det tidspunkt vi taler om - år 2400 -2000 før kristus -, er befolkningen begyndt at leve som bønder. Set fra det synspunkt er det ikke de bedste jorde, de har valgt at bosætte sig på, påpeger han. Arkæologerne har fundet pløjespor og store mængder keramik i området, men også en del pilespidser fra jægerstenalderen. - Det viser os, at der også på et langt tidligere tidspunkt har været folk - om de har boet her, ved vi ikke - men de har været forbi. Fundene uden for Aars er også helt konkret nyttige for det arkæologiske stikprøvehold. Fundene kan - tidsmæssigt - sammenlignes med dem, der inden for de seneste år er blevet gjort ved en udgravning i det sydlige Aalborg.