Løgstør

Stil flere krav

LANDBRUG:I stedet for mange kort på hånden er de kloge hoveder i EU snarere kommet til kort (Niels Busk 26.4.). Efter i mange år at lave landbruget om til en ideologisk og økologisk slagmark med eksperimenter i milliardklassen, betalt af landbruget selv (hvem ellers?), kan de skimte sultens slavehær, får kolde fødder og aner ikke deres levende råd andet end at appellere endnu engang til den konventionelle danske landmand (er der flere?), der har fået tommelskruer på i de herrers økologiår, som ingen kan leve af. Men før I stiller jeres ekspertise til rådighed for folk, der aldrig har fortjent det, så stil krav. Af Inga Simonsen Fischershave 1, Løgstør