Stil krav til forældrene

De færreste synes, at det ligefrem er sjovt at gå til eksamen - og da slet ikke når man får lave karakterer. I uge 50 var det den danske folkeskole, der fik lave karakterer - og med den en række ansvarlige politikere og kommunale ledere - ja, faktisk et helt samfund, for vi har alle ansvar for folkeskolen. Det skete, da den nyeste PISA-test blev offentliggjort. Igen er Danmark placeret alt for langt nede på ranglisten.

Vil vi virkelig finde os i, at verdens dyreste folkeskole præsterer så dårligt? For vores børns skyld er det nu på tide at drøfte, hvordan vi kan gøre det bedre og anderledes. Da jeg konstaterede, at 17 pct. af danske folkeskolebørn forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, blev jeg dybt chokeret. Dårlige læsekundskaber er noget, vi normalt forbinder med samfund, der er mindre udviklede end det danske. At få lov at lære at læse burde være en menneskeret for hvert enkelt barn, for det er en absolut nødvendighed for at kunne begå sig. Vores nordjyske samfund er præget af arbejdsløshed og dommedagsprofetier. Og alle vil vi gerne finde det løsen, som kan hjælpe og udvikle regionen. Men jeg har endnu ikke hørt nogen politikere med det mål at ville skabe de bedste betingelser for uddannelsen af vores børn og unge. Og det kan undre, eftersom et af Nordjyllands største problemer er, at andelen af borgere med videregående uddannelse er alt for lav. I hele Danmark er det 30 pct. af en ungdomsårgang, som tager en videregående uddannelse, og det er ikke Nordjylland, der er med til at hive den statistik op. I en almindelig dansk ungdomsårgang vil ca. 20 pct. slet ikke få en uddannelse. Som samfund har vi ikke råd til, at den udvikling fortsætter. Hvis Nordjylland målrettet og massivt begynder at satse på uddannelse og læring - helt fra folkeskolens første klasser og til man forlader arbejdsmarkedet, får vi en konkurrencefordel, der vil være guld værd. Og vi trænger til konkurrencefordele her i regionen. Virksomheder vil kunne se det fornuftige i at etablere sig i Nordjylland, hvis de oplever, at det er let at rekruttere uddannet arbejdskraft. Og vi vil opleve at få flere kultur- og uddannelsesinstitutioner til landsdelen. Men det kræver, at vi politikere tør. Det behøver ikke nødvendigvis koste mere, end vi bruger i dag på folkeskolen. Men vi skal se på, hvordan vi bruger pengene. Vi skal turde stille krav til vores skoleledere, så der skabes de bedste betingelser for lærernes muligheder for at tage sig af at uddanne børnene. Og vi skal stille krav til vores folketingspolitikere. Det er på tide med et nationalt kompromis om folkeskolen, hvis tilstand er alt for alvorlig til at blive en del af blokpolitik og valgtrommer. Og det er på tide med en ordentlig debat om folkeskolen. En debat, hvor lærere og andre med forstand på tingene, bliver hørt. Vi skal turde indrømme, at vi ikke har verdens bedste folkeskole, selvom der stadig er mange gode ting i den. Vi skal stille krav til børnenes forældre. Lærere, ledere og politikere kan gøre nok så meget. Men hvis ikke forældrene bakker op og tager deres barns udvikling meget alvorligt, hjælper det ikke noget. En god skole skabes i et samarbejde med ansatte, ledere, skolebestyrelse, forældre og politikere. Modet skal også række til igen at tage ord som 'autoritet' og "disciplin" i sin mund. Jeg vil ikke pille ved, at den danske folkeskole heldigvis er en afspejling af vores nærdemokrati og lille afstand mellem høj og lav. Og der er ikke tvivl om, at vores børn i folkeskolen opdrages til, at deres mening tæller. Og det er godt. Men det er altså læreren, som i den enkelte undervisningstime har ansvaret for at skabe et godt læringsmiljø for børnene. De skal respektere læreren, og de skal anerkende, at skolen er et sted, man kommer for at blive klogere på sig selv og sin omverden. Og vi skal have som mål, at vi i Nordjylland vi have Danmarks bedste folkeskoler i verdens bedste skolesystem. Og det mål kan passende stilles op i disse kommunale fusionstider. Vi skal i forvejen i gang med at tænke i nye baner, strukturer og organiseringer. Hvad med om de nye nordjyske kommuner sammen enes om, at vores mange folkeskoler skal være meget bedre? Det ville være et samarbejde, som vil give genlyd landet rundt, ligesom vi aktivt gør noget for at give Nordjylland en bedre fremtid. Jeg har som borgmester ambition om at skabe bedre betingelser for læring og uddannelse i Nordjylland. De vise sten sidder jeg ikke med. Men jeg ved, at vi for vores børns og fremtidens skyld ikke har råd til at sidde med hænderne i skødet. Jens Arne Hedegaard, Ternevej 5, Brønderslev, er borgmester (V) i Brønderslev Kommune.