Stilhed efter stormen

Lykketoft har skabt ro og medvind, men der er lang vej igen

Det er blevet lidt sjovere at gå på arbejde som socialdemokrat det seneste år. For det første slipper man for de daglige karaktermord i pressen og for det andet lysner og luner meningsmålingerne. Det første kan partiets formand Mogens Lykketoft tage en stor del af æren for. Det andet skyldes lige så meget, at regeringens teflonbelagte facade har fået nogle solide ridser, der får skidtet til at hænge bedre fast. Udgangspunktet frem mod det næste folketingsvalg er med andre ord bedre end selv de mest optimistiske partisoldater havde drømt om, da Mogens Lykketoft trådte til. - Meningsmålingerne har mere end noget andet gjort, at flere socialdemokrater er begynder at tro på, at næste valg kan vindes. For kort tid siden var det et fuldstændig nederlagsramt parti, hvor folk allerede gik og talte om, hvor meget de ville tabe næste gang, siger Thomas Larsen, som er politisk redaktør på Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin og forfatter til politiske biografier om både Lykketoft og Anders Fogh. Valgforsker professor Ole Borre, som sammen med en række andre forskere har analyseret alle valgresultaterne siden 1971, er ikke i tvivl om, at socialdemokraterne har en chance. Godt nok mistede partiet en masse vælgere til både Dansk Folkeparti og Venstre på grund af indvandrerpolitikken, men i følge analyserne er det en gruppe mennesker, som sagtens kan finde på at vende tilbage. Samtidig ser Ole Borre Mogens Lykketoft som en stærk kandidat til statsministerposten. Om ikke andet har Mogens Lykketoft haft held til at slippe af med imaget som ren overgangsfigur. Mangler vision Selvom Mogens Lykketoft har haft medvind og evner til at vende stemningen i Socialdemokratiet, så er der stadig lang vej igen. I følge Ole Borre er den helt store udfordring, at partiet står med et ben i hver lejr i det, han kalder den værdipolitiske dimension. Partiet har med andre ord vælgere med vidt forskellige holdninger til indvandrerpolitik, retspolitik og andre værdiprægede områder. - Det sværeste bliver at fortælle vælgerne, at partiet står sammen om en bestemt politik og få de forskellige grene af partiet til at rette ind efter den politik, siger han. Mogens Lykketoft har lanceret de syv politikområder, der skal bringe partiet tilbage til magten. Problemet er bare, at ingen af punkterne tager fat på de ømme værdiområder. Der er ikke et ord om flygtningepolitikken, der trods den fælles stramme holdning, som Mogens Lykketoft har fået lagt for partiet, igen kan blive det helt ømme punkt i en valgkamp. - Det store problem er ikke partiets egen politik, som Lykketoft har flyttet meget. Det store problem er, at Socialdemokratiet skal samarbejde med de radikale, som ikke er enig i den stramme linje. Det paradoks vil blive udstillet i en valgkamp, siger Thomas Larsen. Mogens Lykketoft har også valgt den stille vej på velfærdsområdet. Lige som Anders Fogh Rasmussen har han ikke lyst til at komme med et bud på en reform, som nærmest ikke kan være andet end upopulær. Arbejdet var ellers sat i gang, men tidligere på ugen valgte Mogens Lykketoft at slukke lyset i den arbejdsgruppe, som var klar med en række kontroversielle forslag. - På velfærdsområdet sidder de alle sammen og lurepasser og vil ikke rigtig sige noget. Men det kommer nok op i valgkampen, uanset om de ønsker det eller ej, og der må socialdemokraterne være klar til at have en mening, siger Ole Borre. Stærk statsministerkandidat Thomas Larsen er enig i, at der bliver fedtspillet på velfærdsområdet, men det er en del af statsministerspillet mellem to store politikere. For Mogens Lykketoft handler det først og fremmest om at undgå fejl, og så lade Anders Fogh Rasmussen slide sig selv og regeringen op. Hvis arbejdsløsheden oven i købet fortsætter med at stige, vil Mogens Lykketoft være godt rustet til en valgkamp, selvom Anders Fogh har en personlig fordel. - Fogh er en ekstremt dygtig kommunikator. Han kan tale i overskrifter, og det har Lykketoft ikke så let ved. Han vil få det svært i de direkte dueller. Samtidig råder Venstre over en exceptionel valgmaskine, hvor Socialdemokratiet har en nedslidt og fattig partiorganisation, fortæller Thomas Larsen.