Sæby

Stilhed på Sæby Torv

Sæbynitterne foretrak royalt fjernsyn

SÆBY:Det var ikke fordi der manglede noget: Der var høj solskin, musik og socialdemokraterne delte blomster og småkager ud. Men det var sket noget på Rigshspitalet lørdag morgen, som åbenbart fik sæbynitterne til at blive hjemme foran fjernsynet. Det mærkede musiker- og komikerparret Madsen og Thrane, som skulle underholde på Sæby Torv fra klokken 11 lørdag formiddag. Ti minutter før første nummer var torvepladsen nærmest gabende tom. - Sidste gang vi spillede regnede det, og denne gang er der født en ny prins, sagde den musikalske duo. - Vi skal spille højt, hvis vi skal lokke folk til! Socialdemokraterne stod få meter væk og delte foldere og roser ud, som en del af valgkampen. - Vi har 100 roser, og det bliver vist svært at få delt dem ud inden klokken et, sagde Karl Henrik Hansen, som stiller op for Socialdemokraterne.