Stille dag for nordjyde

Cykelsport 11. september 2002 00:30

ROQUETAS DE MAR: Den nordjyske cykelrytter Claus Michael Møller tog sig en stille dag på cyklen, da Vuelta a Espana i eftermiddags kørte fjerde etape fra Aquilas til Roquetas de Mar i det sydlige Spanien. Nordjyden rullede i mål som nummer 99 i samme tid som vinderen, den italienske supersprinter Mario Cipollini, der med sin anden etapesejr i træk i Vueltaen har kurs direkte mod det øverste trin på sejrsskamlen ved VM i Belgien i næste måned. Den 35-årige italiener vandt fjerde etape efter 149,5 kilometers kørsel i 30 graders varme. En etape, som kort før mål passerede Almeria, som mange danskere kender fra deres ferie på Solkysten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...