EMNER

Stille demonstration

Rigtig mange medarbejdere fra rådhuset viste deres utifredshed mod de bebudede spareplaner. Foto: Kurt Bering

Rigtig mange medarbejdere fra rådhuset viste deres utifredshed mod de bebudede spareplaner. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Der var ingen banner eller slagråb, da godt 100 medarbejdere fra rådhuset i Brønderslev i går morges demonstrerede mod bebudede besparelser i administrationen. En stille demonstration. Men synlig. Og tidspunktet var da også velvalgt, idet politikere og ledende embedsmænd fra morgenstunden blev afhentet i bus foran rådhuset for at drage på et budgetseminar. Med sig til buslæsning fik de et skarpt brev underskrevet medarbejderne på rådhusene i både Dronninglund og Brønderslev. Borgmester Mikael Klitgaard har fremlagt et budget i balance, der blandt andet indebærer besparelser på administrationen på 10 mio. kroner over fire år.