Fjellerad

Stille med dørene i 27 år

Pengene bliver mindre og mindre for Rold Skov Refugium, som ellers har levet stille og godt i mange år

En lise for sjælen, anbefaler Poul Brøgger og Birgit Jacobsen om den årlige refugieuge på Rold Storkro, hvor daglige ture i skoven er en uundværlig del af helheden. Foto: Torben Hansen

En lise for sjælen, anbefaler Poul Brøgger og Birgit Jacobsen om den årlige refugieuge på Rold Storkro, hvor daglige ture i skoven er en uundværlig del af helheden. Foto: Torben Hansen

ROLD SKOV: Et refugium er pr. definition et sted, hvor man kan opholde sig i fred og ro uden at blive forstyrret af andre. Og det har Rold Skov Refugium sandelig også levet op til hidtil. I hele 27 år har refugiet eksisteret uden at gøre ret meget væsen af sig. Nu har folkene bag den selvejende institution imidlertid besluttet sig for at åbne sig mere for omverdenen. Den direkte anledning er den lidt kedelige, at projektet fattes penge. - Vi har jo klaret os godt i mange år, hvor renter og afkast af vores grundfond godt kunne betale den årlige refugieuge på Rold Storkro. Ophold og rejse har deltagerne altid selv betalt, men indholdet betalte fonden. Det har givet os mulighed for at få meget aktuelle foredragsholdere, fortæller Birgit Jacobsen, Hobro, som er et af de nyere medlemmer af bestyrelsen i Rold Skov Refugium. Men nu kaster formuen i fonden ikke nær så meget af sig som tidligere, selv om omkostningerne i arrangementet er steget. Byggeplaner blev skrinlagt Arkitekt Poul Brøgger, Fjellerad, har været med i refugieugen hvert år næsten lige fra begyndelsen, og det er for eksempel ham, der står for den daglige morgensang. De oprindelige initiativtagere fra de tre stifter Aalborg, Århus og Viborg arbejdede fra 1960'erne på at bygge et egentligt refugium i Rold Skov. - Der var oven i købet udpeget en grund lige vest for Astrup Kro, og arkitekt Blegvad havde tegnet et skitseforslag. Og så kastede de sig ud i at samle penge ind i form af folkeaktier og alt muligt, fortæller Poul Brøgger. Men det var ikke mindst driftsudgifterne i et refugium, der skræmte: - Det ville jo blive rigtig dyrt at holde sådan et sted kørende året rundt. Man skulle jo også kunne overnatte der, og det ville koste en hel del både i personale og vedligeholdelse, siger Birgit Jacobsen. Ramaskrig uden storkro Efter nogle år besluttede initiativtagerne at undvære egne mursten og i stedet bruge de allerede indsamlede 500.000 kr. til at holde en årlig refugieuge et sted, hvor man lejede sig ind. Det blev Rold Storkro, og det har været umuligt at komme væk herfra siden. Der var et enkelt år, 1985, hvor Rold Storkro ikke kunne huse refugiet, og derfor lejede man sig ind på Motel Viborg Søndersø. - Men der lød et ramaskrig! Her er vi jo lige midt i den pragtfulde skov. Når vores gæstetalere står nede i storstuen og lige er kommet godt i gang, kommer der nogle gange et dådyr helt hen til vinduet og kikker ind. Det har slået mangen en foredragsholder ud af kurs, ler Poul Brøgger. - Og så skal der også altid være tid i programmet til en middagssøvn og en lille tur i skoven. Det er ikke uvæsentligt. Det handler om lise for sjælen, siger Birgit Jacobsen. Men det har slet ikke været så nemt at supplere grundfonden, så man fortsat kan dække det meste af kursusafgiften for deltagerne. Egenbetalingen er nu nået op på 350 kr. Lange dage på biblioteket - Sidste år besluttede vi os for at prøve at gøre noget. Poul sad på biblioteket i flere dage og fandt fonde og legater og skrev en masse ansøgninger. Men vi fik ikke en øre, siger Birgit Jacobsen. - Som et plaster på såret sponserede St. Brøndum Sparekasse, nu Sparekassen Himmerland, dog en koncert med Leonora-trioen, og det er selvfølgelig dejligt nok, men det rækker ikke på længere sigt, siger Poul Brøgger, som håber, at nogle med interesse for sagen vil give et større beløb: - Hvis vi kunne få samlet 200.000-300.000 kr. mere ind i vores grundfond, skulle den kunne dække kursusudgifterne. Det kan være, der er en fond, der gerne vil støtte formålet, eller nogle venlige mennesker vil testamentere penge til refugiet, foreslår han. Stille markedsføring Der er til gengæld indtil videre ingen nedgang i interessen for at deltage i refugieugen. Og det trods en beskeden markedsføring med en smule annoncering i Kristeligt Dagblad og ikke noget med hverken hjemmeside eller mailadresse. Derimod flittig anbefaling fra mund til mund. - Vi talte op sidste år, at cirka 60 procent er gengangere og 40 procent er nye. Hele landet er repræsenteret og i princippet alle aldersgrupper. Men de fleste er jo efterlønnere og pensionister ligesom os selv, fortæller Birgit Jacobsen, som håber meget på hjælp: - Ellers frygter vi, at tiden er ved at løbe ud for refugiet. Så behøver vi slet ikke gå af på grund af alder, siger Birgit Jacobsen med let galgenhumor.