Stillehavsøsters truer Limfjorden

Kan De lide østers, så smager stillehavsøstersen såmænd lækkert nok. Men den importerede art - som også kaldes bretagneøsters - truer med at blive en gyser for det øvrige dyreliv i Limfjorden og for skaldyrsfiskerne.

Stillehavsøsters - Crassostrea gigas - kan blive en trussel for de "indfødte" østers og får fuglene, som skærer sig på deres skarpe skaller.
FOTO: KNUD GARMANN/SCANPIX

Stillehavsøsters - Crassostrea gigas - kan blive en trussel for de "indfødte" østers og får fuglene, som skærer sig på deres skarpe skaller. FOTO: KNUD GARMANN/SCANPIX

Så nu i sommer går havbiologerne i gang med at kortlægge nøjagtigt, hvor skadelig og hvor udbredt den fremmedartede østers er. Frygten er, at stillehavsøstersen - der er hentet til Europa med opdræt for øje - skal gøre livet alt for surt på havbunden for Limfjordens europæiske østers og blåmuslinger. Hvis det kommer så vidt, så kan havfuglene også komme til at mangle føde - bretagneøstersen er nemlig uspiselige for dem. - Vi er slet ikke derhenne endnu. Men vi må undersøge, hvor udbredte de er. Og hvis de er en fare, så er det bedst at gribe ind så hurtigt som muligt, siger seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser, Per Dolmer. Udbredt i Vadehavet Stillehavsøstersen er i forvejen udbredt i hele vadehavet. I Holland er den til stor gene. Og Per Dolmer frygter, at den også snart bliver det i den danske del af Vadehavet. Spørgsmålet er dog, om stillehavsøstersen har ligeså gode livsbetingelser i Limfjorden, der er mindre salt. I modsætning til den europæiske østers klumper stillehavsøstersen sig i sammenvoksede banker eller rev, så hverken andre østers eller blåmuslinger kan få plads og skaffe sig føde. Og da bliver den svær at fjerne igen, også med fiskeredskaber. I Holland - hvor bretagneøstersen har dannet hele, uigennemtrængelige rev - har biologer observeret, hvordan fugle har opgivet at spise stillehavsøstersen, fordi de skærer sig på den skarpe skal, fortæller Per Dolmer. Østers for 35 mio. I Limfjorden har fiskerne en årlig indtægt på 35 millioner kroner på fiskeriet efter den europæiske østers. Den er dyrere og mere eftertragtet, selv i Frankrig, end stillehavsøstersen, der blandt andet dyrkes i Bretagne. Herhjemme er der ikke udstedt fiskeritilladelser til bretagneøsters. Andre 80 millioner kroner omsætter fiskerne på den truede del af blåmuslingefangsten, der skrabes op fra bunden. Blåmuslinger, som dyrkes kommercielt i de frie vandmasser risikerer ikke skadevirkninger, hvis bretagneøstersen breder sig alt for meget. Det er to specialestuderende fra Roskilde Universitetscenter, Ingrid Elmedal og Helle Torp Christensen, der skal stå for undersøgelsen i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Dansk Skaldyrscenter. Først vil de med hjælp fra lokale hundeluftere, fiskere og fritidsfolk omkring hele Limfjorden kortlægge, hvor stillehavsøstersen har slået sig ned. Dernæst vil de undersøge, om livsbetingelserne her er så gode for den, at der er fare for, at den breder sig uhæmmet. Rapporterer via nettet Privatfolk kan hjælpe med registreringen indtil den 1. september ved at rapportere om fund af bretagneøsters på internetadressen, www.dfu.min.dk/stillehavsoesters. - Ingen ved noget om problemets omfang endnu, konstaterer Helle Torp Christensen. De to specialestuderende håber at have overblik til efteråret. Danmarks Fiskeriundersøgelser har tænkt sig at alliere sig med Limfjordsfiskerne om at fiske bretagneøstersen op, hvis det viser sig nødvendigt at gribe ind. /ritzau/