Stilleleg eller stormøder?

Borgmester Lars Møller (V) tror på mindre fora med erhvervslivet i front.

Borgmester Lars Møller (V) - mindre snak, mere handling.

Borgmester Lars Møller (V) - mindre snak, mere handling.

Borgmester Lars Møller (V) ér i fuld gang med at tale med erhvervslivets parter og turist- og handelsorganisationerne, men stilen og indgangen til at bekæmpe ledigheden og få gang i hjulene er en anden end hos forgængeren Erik Sørensen. Sidstnævnte rykkede forleden, igen igen, for handlingsplaner og action. - Borgmesteren har leget stilleleg i flere måneder. Alt imens stiger ledigheden, siger Erik Sørensen (S), der også efterlyser mere aktivitet fra arbejdsmarkedsudvalgets side. Vil have erhvervslivet i front - Jeg har tæt kontakt, og heldigvis fungerer arbejdet jo godt i det daglige. - Det har vi lige set med en konference i Skagen og med Job-dating på MAN. - Erhvervslivet tager ejerskab og kommunen bakker op med kvalificeret arbejdskraft, og jeg ved, at handels- og virksomhedsforeningen Frederik er i gang med at forberede en konference, siger Lars Møller. Møde med turisme og LO Mandag mødes borgmesteren med Frederikshavn Turistforening og med LO Frederikshavn. Tirsdag har han møde med Toppen af Danmark. - Det er ikke min stil at samle 2.000 mennesker til en stor konference, der måske nok får en masse presseomtale, men som reelt ikke resulterer i ret meget. - Så er det bedre at samle 25 nøglepersoner, der arbejder med konkrete planer. Initiativet skal komme fra erhvervslivet, siger borgmester Lars Møller. SF afviser kritik Formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Søren Visti Jensen (SF) finder Erik Sørensens kritik forfejlet. - Den detroniserede borgmester ved åbenbart ikke, hvad AMU arbejder med. Vi laver ikke forkromede navlebeskuende konferencer, og tonen nærmer sig det skingre, siger Søren Visti.