Stilsikker Cirkusrevy

HANNE BECH HANSEN (eller er det Ulf Pilgaard) taler så sort, at vi får klart svar på alle spørgsmål. Herunder også hvem der er dansk revys ankermand.Foto: Henrik Petit
Teater 4. september 2009 06:00

REVY ”Cirkusrevyen” # # # # Det er et Aalborg-privilegium i en årrække – 23 i alt - at have kunnet byde ”Cirkusrevyen” velkommen i Aalborghallen efter sæsonafslutningen i teltet på Bakken. Lisbet Dahl, har stået for instruktionen med vanlig sikker indsigt i en revys opbygning (tyngdepunktet ligger i år i anden akt) og egalitet og en pointes udformning, og har også en heldig hånd med udvælgelsen af det faste team, der i de senere år har båret revyen: foruden hende selv er det Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard og Ditte Hansen. I år er yderligere Andreas Bo Pedersen med for anden gang. Det er et sammentømret og homogent hold, der alle mestrer den barokke komik, den bidende ironi og den sarkastiske politisering. Originale komikere er de hver for sig, og i tilgift er de fra en side af sikre menneskefremstillere. Det er sådan noget, der gør en aften ikke blot latterrig, men også frydefuld. Hertil kommer den elegante ballet i Zitta de Fries’ fantasifyldte koreografi og James Prices og hans orkesters forbilledlige akkompagnement. Og James Prices fornemme komposition til revyens sidste nummer hænger i ørerne lang, lang tid efter. Der er numre, der løfter sig over de andre. Lisbet Dahls håbløse husmoderversificering bærer stadig – nu for tredje år i træk, og det er med sine skøre påfund stadig bæredygtigt, og Ernst Trillingsgaards lille sketch ”Hos skrædderen” er stram og sikker med en solid pointe. Hun er den ydmygede, trællende au pair-pige hos den racistiske Vedbækfrue i Ditte Hansens udleverende version af Carl-Erik Sørensens stilsikre tekst. I det hele taget er der stil over denne revy. Lummer bliver den aldrig, vulgær ej heller, men den kan bide som i Ulf Pilgaards formfuldendte version af bankdirektøren, der ingen bonus får, atter en tekst af Carl-Erik Sørensen. Bid er der også i Ditte Hansens og ballettens elegante ”Dukkeflise” om de østeuropæiske prostituerede og deres alfonser. Ditte Hansen har på forbilledlig vis styr på afvigende kvindefigurer. I år går det ud over den selvovervurderende og mistolkende coach, der tror at hjælpe alle: de er sure, når jeg kommer, og glade, når jeg går! Henrik Lykkegaard har fundet frem til sin markante stil. I ”En Fauns eftermiddag”, hvor han spiller sammen med de fire balletpiger og Ditte Hansen, er absurdkomisk og spillet helt ud i irrationelt vanvid. Hans parodi på Anders Fogh Rasmussen rammer som alle de tidligere års plet – for sidste gang velsagtens. Alle kender Dirch Passers og Kjeld Petersens ”Der sidder fire mand på en tømmerflåde”. Den har Vase og Fuglsang nu konkretiseret: de firemænd er Ole Thestrup, Johannes Møllehave, Ole Henriksen og Ulf Pilgaard. I det nummer, ”Sparet væk” viser Andreas Bo Pedersen sine ubestridte evner som parodist. I ”Nullermand” er han den forkuede ægtemand, der er på barselsorlov, og som søger at stive sit pjaltede ego af. Men der ét nummer, der funkler over dem alle: Vase og Fuglsangs blændende ”Klar snak”. Her viser Ulf Pilgaard endnu engang, at han er dansk revys ankermand. Magen til parodi, der aldrig bliver ondskabsfuld eller perfid, findes næppe. Her er så tilpas megen sort sludder og bakken snagvendt, at man forstår, hvad der er, perlemor Hanne Bech Hansen vil sige. Det er revykunst, når den er allerbedst. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Cirkusrevyen 2009. Instruktør: Lisbet Dahl Koreograf: Zitta de Fries Kunstnerisk konsulent: Ernst Trillingsgaard Scenograf: Nina Schiøttz Aalborghallen onsdag aften. Forestillingen spiller til og med lørdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...