Stilsikker forkælelse

Det gode restaurationsskib, Prinses Juliana af Aalborg, fremstår efter en omfattende, ganske givet dyr og månedlang restaurering og renovering, som en genfødt svane med masser af mahogni og velpudset messing. Her er koøjer og skibsmodeller, men den maritime stemning er ikke overdrevet tovværksvulgær, så det er en fornøjelse at tage sæde i de lyse og venlige lokaler, hvor afdæmpet vokaljazz og 50-er bebop lægger lydside til, da vi tager plads midtskibs ved det stofdugsklædte bord. Spisekortet er enkelt og prisværdigt overskueligt. Forret, hovedret og dessert. Fem af hver med klar og enkel information og hertil et endog særdeles omfattende og spændende vinudvalg. Skibet tilbyder også en surprisemenu med tilhørende vine til 938 kr. kuverten, og skønt vi var stærkt fristet, valgte vi i stedet at gå á la carte vejen. Selv faldt jeg for kammuslinger, medspiseren gik efter foi gras, mens vi på kødsiden valgte henholdsvis lam og kalvemørbrad. Og så til vinvalget. Stedet fører ikke halve flasker, men på forespørgsel forklarede vores venlige, og viste det sig hurtigt meget vinkyndige tjener, at han godt kunne skaffe os et par gode glas hvid, der matchede vore to forskellige forretter. Til kødet ville vi gerne have noget kraftig rødvin og lurede lidt på en Amarone (376 kr.). Men vor vinven mente at vide bedre, udpegede og lovpriste Hacienda Monasterio Crianza 2004 (388 kr.), så vi ganske lod os forføre. Og så fik vi uden problemer lov at vente med dessert til senere, når maven bedre kunne fortælle, om der var plads til mere. Nybagt brød og tapenade Isvand kom hurtigt på bordet, fulgt af en dejlig kurv nybagt og stadig lunt brød, langtidshævet med god skorpe og hertil en aflang porcelænstallerken med diverse tapenader, oliven, peanut, tomatpesto, lidt nødder og godt økologisk smør. Især tomatpestoen med sin fine balance mellem tomat og basilikum gjorde lykke sammen med den grønne oliventapenade. Vore to glas hvidvin blev skænket pænt op. Uden dog at nå overbevisende over glassets midterstreg. Gewurztraminer Roi Dagobert 2003 fra Alsace til fruen og et dejligt solgyldent italiensk glas til mig. Italiensk Verdiocho di Marche Amphora Umani Rochi 2005. Førstnævnte klassisk fyldig og parfumeret, men også ren og tør, og min italiener fint citrusagtig med lidt æblesmag. Dejlige glas, som vi hurtigt kom til at forgribe os på, da der blev serveret en lille appetizer i form af røget musling med agurkeskum på toppen på bund af citrontegelé og med minitilbehør i form af søde rosiner og karse. En havfrisk lækkerbid, hvor især rosin og karse klædte røgsmagen, mens citrontegelén ikke evnede at give nævneværdigt modspil. Således allerede pænt småforført ankom forretterne, mens vi fik fyldt mere i vinglassene. Ligesom mere isvand og ny bakke med brød og tilhørende tapenade uopfordret dukkede op . Mine grillede kammuslinger (119 kr.) - tre styk - serveret i en Van Gogh-solsikkegul sauce og hertil lidt røgede mandler. Muslingerne var fine, men burde have haft bare 15 - 20 sekunder længere på panden. De var en smule for naturel rå inde i midten. Til gengæld var den kraftige saucesuppe intet mindre end fremragende. Stærk, næsten baconagtig fed i kraft af den gode safran og karse, den var lavet på, og yderligere forfinet med sorte fiskerognskorn. Min medspisers foi gras (118 kr.) vakte derimod ubetinget jubel. Pæne store stykker gåselever og hertil en gewurztraminergelé med små æblestykker, ovntørrede tynde skiver rugbrød og de sprødeste salatblade af blandt andet rødbede og rucola. - En gang imellem burde alle have lov at forkæle sig på den her måde, mente min medspiserske. Og jeg gav hende ret, mens jeg fik den sidste af den gule solsikkesauce suget op med det gode brød. Øjenvippemørt lam Tid at slå mave, rødvinen blev åbent ved bordet, så den kunne få luft, og inden hovedretterne ankom en forfriskende, myntebladspyntet gulerodssorbet, der rensede mund og gane. Min brassierede lammeskank (208 kr.) pyntet med søde citronskiver og hertil helt spæde nye gulerødder, blancherede forårsløg og en fint indkogt glaceagtig fond med smag af både timian, mynte og laurbær. Glemte jeg at nævne de nye kartofler, som til gengæld ikke smagte af det store. Lammet saftigt og lige til at spise med øjenvipperne, så mørt var det. Fine gulerødder og citronskiverne friskede fint til det kraftige, krydrede kød. Vinen, der ved første slurk havde angrebet mundhulen som en stor overvældende bombe, foldede sig nu ud. Granitten forsvandt, og en rigdom af nuancer - kaffe, blomme og solbær - lod sig smage. Den danske vinguru Peter Sisseck's spanske svendestykke er en formidabel vin, der blev ved at leve hele måltidet igennem og til stadighed kunne matche den kraftige kost. Kalvemørbraden (242 kr.) svøbt med basilikum og tomat fik selskab af et perfekt kogt stykke knoldselleri med tilsvarende selleriskum, tårn bagt af skiveskårne kartofler, smagfuld olivenkompot og en parmesanchip samt hertil kraftig madeirabaseret glacé. Der faldt ingen onde ord fra medspisersken, der, skønt hun havde pralet af god appetit, oven i købet måtte levne mørbrad. Vi pustede, drak isvand og blev enige om at lidt sødt nu alligevel måtte være på sin plads inden kaffen. Guddommelig is Så derfor endte vi med mocca parfait (89 kr.) og chokoladesymfoni (118 kr.) ledsaget af to glas udsøgt dessertvin. Botrytis semillon, Elderton, 2004, der både havde syre, men også sødmesmag af æble og abrikos. Min let frosne, piskede kaffeis blev serveret på en bund af saftige, romkarameliserede svesker. En gudespise med den brændte kaffebønne- og chokoladesmag sat op mod sveskernes og rommens kombinerede sødme. Min medspiser var også pænt tilfreds med sin hvide chokoladekage, den mørke chokolademousse og parfaiten. Måske ville en lille klat rensende sorbetis have fuldkommengjort desserten, da hun næsten gik død i al den chokolade. Med afrunding i form af god stempelkaffe og fornem Barolo-grappa (65 kr. glasset), endte vi med en samlet regning på 1720 kr. Vore fire glas hvidvin bonet ind som tre, som kompensation for den vel afdæmpede skænkning. Prinses Juliana er så tæt på de seks gafler, som man næsten kan komme. Kun ganske små skønhedspletter (kammuslingerne) gør, at vi undlader at kvittere med fuldt gaffelgeled. Men der kan ikke herske tvivl om, at det gode skib Juliane præsenterer endog særdeles stilsikker kogekunst, flot fulgt til dørs af både meget kyndig, vidende og venlig betjening. Så måltidet bliver til nærmest perfekt nydelse og forkælelse. En oplevelse at blive forført på den måde. Prinses Juliana, Vestre Havnepromenade 1, Aalborg. Tlf. 98-115566. Åben: Mandag ? lørdag, fra 17.30. Søndag lukket.