Stine: Det er en stor ære

Overrasket over kåring

Stine Jørgensen havde ikke ventet at blive kåret af kollegerne. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Stine Jørgensen havde ikke ventet at blive kåret af kollegerne. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:Aalborg DH’s Stine Jørgensen blev torsdag aften kåret som Årets Kvindelige Håndboldspiller 2012, og det var ikke ligefrem noget den stærke bagspiller havde regnet med.

- Det er en kæmpe ære, og jeg siger tak til alle dem, der har stemt på mig. Jeg har selvfølgelig haft mulighed for at komme mere i fokus på et hold, hvor vi ikke har så mange spillere, og det har måske hjulpet mig lidt på vej i kåringen, siger hun.

- Det er de danske spillere i Håndboldligaen, 1. division og de udlandsprofessionelle, der har stemt på Årets Spiller.

Træner Robert Gertsen var næsten mere glad end Stine Jørgensen selv, da han skulle sætte ord på det efter kampen.

- Jeg synes, det er så velfortjent. Hun spiller på et bundhold, og hver eneste gang de andre hold skal lave et taktisk oplæg, så er det første de fokuserer på, hvordan de skal dække Stine op. Så hun har svære betingelser. Hun er et talent i verdensklasse - hun er der ikke endnu, men hun har potentialet til, siger han om bagspilleren, der til sommer tager næste skridt op ad rangstigen med skiftet til Midtjylland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.