Stinker af legesyge

"Consolers of the Lonely" # # # # # ¤

The Raconteurs tager rocken tilbage til rødderne og får den til at lyde frisk igen.

The Raconteurs tager rocken tilbage til rødderne og får den til at lyde frisk igen.

Han fedter ikke med talentet, Jack White. I pausen efter seneste White Stripes-album har han sat sig sammen med legekammeraterne i The Raconteurs og lynhurtigt sprøjtet 14 nye sange ud - på en plade, som kun de færreste kendte til en uge, før den udkom. Det er hardcore-blues, så det klodser. Svedigt, swingende og nærværende i hvert eneste rock&roll-sekund, den varer. På den ur-agtige måde. For det kan han sgu om noget, White. Tage rocken tilbage til rødderne og få den til at lyde frisk og uden omsvøb igen. Og synes man, White Stripes er for stramt og minimalt, så stig på her... The Raconteurs stiller op med både tangenter, horn og fuldfed lyd - og kort lunte. Det her stinker ganske enkelt langt væk af legesyge, godt selskab og umiddelbarhed. Men først og fremmest af stor virtuositet, når drengene ruller sig ud og trækker blankt på røvsparkende sange som: "Attention", Hold Up" og især "Many Shades of Black". Vi får kun en enkelt puster i den i øvrigt også fine ballade, "You Don't Understand Me", og det er rigeligt. Hvem har brug for pauser, når man hænger ud med White og vennerne? Rasmus Hougaard kultur@nordjyske.dk [ The Raconteurs: "Consolers of the Lonely". Udgivet af XL/Playground.