Gymnasiale uddannelser

Stipendium til Fjerritslev-elev

Nadia Davidsen. Privatfoto
Nadia Davidsen. Privatfoto

FJERRITSLEV: Uddannelsesminister Morten Østergaard har overrakt et Novo Scholarship stipendium til Nadia Davidsen.

Hun er opvokset i Ranum, hvor hun også gik i folkeskole. Derefter har hun taget en gymnasial uddannelse på Fjerritslev Gymnasium, hvor hun gik på den naturvidenskabelige linje og dimitterede i 2008.

- Nu kan jeg koncentrere og fordybe mig i mit speciale uden at have dårlig samvittighed over, at jeg skal arbejde ved siden af. Med den ekstra tid som jeg nu får, kan jeg bedre optimere, styre og strukturere mit projektforløb, som er utrolig vigtigt for et samarbejdsprojekt mellem to forskningsenheder, udtaler Nadia Davidsen.

Hun skal nu i gang med at skrive sit speciale ved Syddansk Universitet.

Hun skal undersøge særlige Escherichia coli stammer, som er i stand til at trænge igennem blodkar i hjernen på spædbørn og derved forårsage meningitis

Stipendiet fra Novo Scholarship er givet på vegne af Novo Nordisk og Novozymes. Det er en økonomisk håndsrækning, der i år gives til i alt 39 talentfulde studerende, som skal til at skrive deres speciale om et naturvidenskabeligt emne.

Der gives i år 2,6 mio. kr. til 39 studerende. Hver studerende har fået op til 84,000 kr. afhængig af længden af deres speciale. Siden 1996 er der blevet givet over 37 mio. kr. til ca. 590 studerende. AA

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden