Tyverier

Stjålet bil blev brændt af

NØRRESUNDBY: En Honda Civic, som blev stjålet fra Stationsvej i Nørresundby et par dage før jul, blev i går formiddag fundet i sørgelig forfatning. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at bilen blev fundet udbrændt på Ny Høstemarkvej øst for Kongerslev i Sejlflod Kommune. Politiet formoder, at det er biltyven eller biltyvene, der har brændt køretøjet af. tino