Stjålet bil brændt af
Politiet uden spor efter gerningsmand og hører gerne fra vidner

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
ARDEN:En stjålet bil blev natten til tirsdag brændt af i Arden.
Beredskabet i Mariagerfjord Kommune fik alarmen ved godt 2.30-tiden og fik hurtigt bugt med ilden.
- Bilen er blevet stjålet fra en p-plads i Solgårdsgade i Arden, og den har kun kørt et par hundrede meter, før den blev stukket i brand på Mejerivej, fortæller vagtchef Peter Redder, Nordjyllands Politi.
Politiet har hverken forklaring eller motiv til afbrændingen, men hører gerne fra eventuelle vidner, der måtte have set noget ved 2.30-tiden i nat i området.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.