Tyverier

Stjålet bil brændt af

HELLIGSØ:Lørdag aften ved 10.45-tiden fik politiet en anmeldelse gående ud på, at en bil var i brand på Helligsøvej i Sydthy. Det viste sig, at bilen - en metalgrøn Opel Vectra - der tilhører en borger i Vestervig, tidligere lørdag var stjålet fra Hanstholm Sydthy Thisted Dækcenter i Bedsted, hvor den holdt parkeret. Politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har observeret bilen, som bar nummeret: YB 47 627. Det er endnu uklart, om tyvene har antændt bilen.