Stjålet bil fundet i Thisted Havn

Cyklist fik øje på bilen, der lå med bunden i vejret.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En del mennesker fulgte spændt med, da kranen løftede den vandfyldte bil op af havnebassinet. Straks kunne politiassistent Michael Corvenius konstatere, at der var tale om den Kadett, der var meldt stjålet. Foto: Jørgen Mortensen

En cyklist fik lørdag sidst på eftermiddagen øje på en rød bil, der lå med alle fire hjul i vejret i Thisted Havn. Han ringede straks til politiet, der rekvirerede assistance fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland. Mistanken rettede sig mod en rød Opel Kadett, som var blevet stjålet i Thisted natten til lørdag.