Stjålet Citroen fundet igen

Citroen-forhandleren i Thisted har fået stjålen prøvebil igen

Niels Hansen
Den stjålne bil var let genkendelig, da den havde samme type mærker på siden som denne her.Foto: Citroen
Thisted 8. januar 2018 09:49 - Opdateret 8. januar 2018 16:26

THISTED: En Citroen C1, som blev udleveret til en prøvetur søndag hos Citroen i Thisted, endte med at blive stjålet af den mand, som havde lånt den.

Manden havde dog afleveret en kørekort, som forhandleren havde en kopi af og det betød, at Thisted Politi havde kendskab til den sandsynlige biltyv.

- Jeg blev ringet op i nat, fortæller John Løgsted fra Citroen i Thisted mandag formiddag og her kunne politiet i Horsens fortælle, at køretøjet var blevet fundet i den østjyske by og endda med nøglen siddende i tændingslåsen.

Nu skal bilen så fragtes tilbage til Thisted og forhandleren håber, at den er uskadt.

Manden, som stjal bilen er dog ikke fundet endnu, men han vil sandsynligvis på et tidspunkt blive præsenteret for en sigtelse for tyveri af bilen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...