Stjålne kontanter stammer ikke fra Knæk-Cancer indsamling

De forsvundne pengekasser i Øster Hurup indeholdt kun et mindre beløb - men der var ikke tale om penge fra lørdagens indsamling

Line Lykkegaard Skou
Foto: Torben Hansen
Indbrud 9. oktober 2018 13:12 - Opdateret 10. oktober 2018 09:47

ØSTER HURUP: Det kontantbeløb, der forsvandt ved et indbrud i parkhuset i Fruerlundparken natten til søndag, har ikke nogen forbindelse til de indsamlede penge ved lørdagens Knæk-Cancer arrangement, Cars Against Cancer, samme sted.

Det fortæller politiet, der har haft tid til at undersøge indbruddet i Øster Hurup nærmere.

- Der er forsvundet to pengekasser fra parkhuset, men de indeholdt kun et mindre kontantbeløb, som bestyrelsen i Fruerlundparken har brugt til byttepenge i andre sammenhænge.

- Pengene til indsamlingen blev sikret og placeret på en bankkonto inden indbruddet, oplyser Preben Møller, politikommissær ved Himmerlands Politi.

Ved indbruddet, der skete søndag på et tidspunkt mellem klokken 02.30 og 8.58, blev der knust en rude i en dør.

Politiet ønsker ikke at oplyse størrelsen af det stjålne kontantbeløb.

- Men det er et meget lille beløb. Forurettede ønsker ikke at få det frem af hensyn til risikoen for fremtidige indbrud, siger Preben Møller.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...