Kunst

Stjålne malerier er tilbage i Anchers hus

SKAGEN:Michael og Anna Anchers Hus kan nu igen præsentere gæsterne for en komplet samling på 240 malerier. To malerier, som natten til 15. september blev stjålet, blev hængt tilbage på plads fredag inden museet åbnede. De to malerier blev torsdag aften stillet ved et hus i Skagen, og en anonym mand ringede til politiet og fortalte, hvor de kunne finde dem. Daglig leder af Anchers hus, Grethe Skovmand, glæder sig både over, at de stjålne malerier, som er vurderet til af være cirka en halv million kroner værd, er tilbage på plads og over, at de ikke er blevet beskadiget under opholdet udenfor museet. De stjålne malerier vendte tilbage dagen efter, at der var udlovet en dusør på 10.000 kroner i sagen, men det er uvist om der er en sammenhæng mellem det og maleriernes tilbagevenden.