Tyverier

Stjal benzin fra biler

FREDERIKSHAVN:Der har tilsyneladende været en benzintyv på spil sidst i november eller i begyndelsen af december. I hvert fald er der stjålet benzin fra tre biler, der holdt ved et værksted på Toftegårdsvej i Frederikshavn. Tyverierne er sket i perioden 29. november til 1. december. En uindregistreret golf er blevet tappet for 10 liter benzin, og to volvoer måtte aflevere 50 liter benzin tilsammen til gerningsmanden. Bilerne stod ved værkstedet på en indhegnet plads.