Stjal biler og nøgler
Den ene bil er fortsat ikke fundet
SUNDBY THY: Torsdag morgen mellem klokken 02 og 02.30 blev der begået indbrud i et værksted på Møgelvej.
Indbrudstyvene snuppede blandt andet en boks, hvor der var anbragt en del bilnøgler og blandt dem nøglerne til en VW Golf og en Citroen Saxo.
Ingen af bilerne var forsynet med nummerplader.
Hos Thisted Politi ved man, at tyvene kørte mod Grønningen i Thisted, for her blev Golfen fundet igen torsdag formiddag.
Den stjålne Citroen er stadig efterlyst og nu endda forsynet med nummerplader. Et sæt blev nemlig stjålet fra netop en Citroen Saxo, som stod parkeret på Grønningen, og nummeret på pladerne er VD 26 811.
Skulle der være borgere, som har oplysninger vil politiet gerne høre om det på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.