Stjal dyr og hurtig speedbåd i havn
Båd til 500.000 kr. stjålet lørdag aften i Øster Hurup
Opdateret kl. 21:58
ØSTER HURUP: Ejeren af en dyr speedbåd til cirka 500.000 kr. kunne til sin store forundring se sin båd blive stjålet fra havnen i Øster Hurup lørdag aften omkring kl. 18.
Han så speedbåden sejle mod nord og kontaktede politiet. Bådens ejer kørte selv langs kysten for at holde øje med båden, og det så ud som om, at tyven ville lægge til i havnen i Mou.
Men han fortrød og vendte om. Kort efter sejlede han ind i Limfjorden, og her kunne politipatruljer holde også øje med speedbåden fra land, fortæller vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi.
Da tyven sejlede ind i Vestre Bådehavn i Aalborg, blev han anholdt.
Det var en 43-årig mand, der er godt af politiet for berigelseskriminalitet, oplyser Peter Redder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.