Tyverier

Stjal fotoudstyr for over 100.000 kroner

Gerningsmanden til et indbrud i en forretning ved Bredgade i Pandrup skulle have gode muligheder for at få taget julebilleder.

Der er nemlig stjålet fem kameraer af mærkerne Nikon og Mamiya samt hukommelseskort, tasker og ledninger til en samlet værdi på over 100.000 kroner, oplyser Nærpoliti Jammerbugt i Pandrup.