Tyverier

Stjal fra udviklingshæmmede

AALBORG:En 40-årige mand misbrugte sin stilling som socialpædagog i en boenhed i Vodskov til at stjæle i alt 44.000 kroner. Det fastslog Vestre Landsret i en dom i går, og skærpede straffen fra byretten idet landsretten lagde 80 timers samfundstjeneste oven i de tre måneders betinget fængsel. I boenheden bor 12 udviklingshæmmede, og de indbetaler penge til en fælles madkonto og en aktivitetskonto. Det var disse konti, som den 41-årige drænede for de 44.000 kroner fra februar 2002 og et år frem. Manden forsøgte at skjule tyverierne ved i at enkelt tilfælde, at fabrikere falske bilag, som skulle vise, at et beløb var blevet brugt på beboerne. Lederen på stedet opdagede dog det falske bilag, og herefter blev socialpædagogen bortvist fra boenheden.