Ydby

Stjal frosne konfiskerede ænder

Fødevarestyrelsen har anmeldt, at 58 styk frosne ænder er forsvundet fra plomberet fryser i Ydby

En større portion frosne og konfiskerede ænder er stjålet fra fryser i Sydthy.Arkivfoto
En større portion frosne og konfiskerede ænder er stjålet fra fryser i Sydthy.Arkivfoto

Opdateret kl. 11:09

YDBY: Mellem 12 og 13. december blev en plomberet fryser i et udhus til en landejendom på Ydbyvej brudt.

Fra dens indre blev der stjålet 58 styk frosne ænder, som alle var konfiskeret i forbindelse med et ulovligt hjemmeslagteri på ejendommen.

Men da der var klaget over konfiskeringen havde Fødevarestyrelsen åbenbart valgt at lade dem ligge og i stedet plombere fryseren.

Det forhindrede ikke ukendte personer i at bryde plomben og stjæle ænderne, som var i almindelige fryseposer med vægt og pris skrevet med sort tusch.

- Vi vil advare folk om ikke at købe og spise dem, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Advarslen gælder også, at ænderne nemt kan indebære en sundhedsrisiko.

Kender nogen til tyveriet, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden