Tyverier

Stjal kobberrør fra kommunen

LØGSTØR:450 kilo kobberrør blev torsdag nat stjålet fra deres kommunale opbevaringsplads på Danmarksvej i Løgstør. Rørene stod på en palle på en læsserampe, og idet de førte pallen væk, beskadigede tyvene en anden med lige så mange rør, så de blev skadede. Kobberet angives at have en værdi på godt 20.000 kroner. LØGSTØR: I flere omgange er der malet tallet 69 med sort spray flere steder i Løgstør. Torsdag nat gik det ud over politistationen, og her læser man tallene som en slags støtte til det nu nedrevne ungdomshus på Jagtvej 69 i København. Graffiti kan blive en kostbar affære for dens udøvere. Bøden er ganske vist ikke specielt stor, men den følges ofte op af rengøring af de bemalede steder, og den regning løber let op i adskillige tusinde kroner. LØGSTØR: Børneinstitutionen på Troldbjergvej i Løgstør har indenfor den sidste uges tid haft besøg af indbrudstyve. Hegnet ind til området var klippet op, blev det torsdag opdaget, og siden blev et skur åbnet og gennemrodet. Det lader dog til at intet er stjålet. RANUM: En bil parkeret i Ranum blev onsdag nat gennemrodet, da nogle knuste den bagerste venstre siderude og skaffede sig ind den vej. der blev dog ikke stjålet noget. OUDRUP: En 34-årig mand fra Nibe virkede torsdag sidst på eftermiddag så bedugget, at han blev stoppet af politiet og siden fik udtaget blodprøve.