EMNER

Stjal pga. ferie

KOLDING:En 45-årig familiefar fra Løkken var på tyvetogt i Kolding Storcenter, mens hans 10-årige søn sad i bilen. Det var mandag, at den 45-årige mand gik på rov i Kolding Storcenter. Det skriver jv.dk. Faderen stjal 10 kasser Lego, tøj, påskeæg, gummistøvler og legetøj - alt sammen ting, som skulle forsøde faderens og sønnens planlagte bondegårdsferie i påsken. Faderen, der er skilt fra moderen, havde bestilt ferien, men han havde ikke en krone op til højtiden. Der bliver heller ikke nogen påskeferie, for den 45-årige familiefar fra Løkken fik en lyndom ved retten i Kolding i går. Han blev sendt syv måneder bag tremmer. Den 45-årige har en reststraf på 181 dage.