Tyverier

Stjal smykker og sølvtøj

Et vindue blev brækket op for at give adgang til en villa ved Slettestrandvej.

- Der er stjålet gamle papirer, pengesedler, et køleskab, porcelæn, sølvtøj og smykker fra villaen, der tilhører et dødsbo, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring. Indbruddet er sket i perioden fra mandag 30. august til torsdag 16. september.