Stjal svejsemaskiner i Brovst
Søndag aften mellem kl. 23 og 23.30 var der ubudne gæster hos virksomheden Bjarne Riisgaard Madsen ApS på Vangen i Brovst.
- Tyven kom ind ved at knuse en rude i en port. Gerningsmanden forlod stedet medbringende et ukendt antal svejsemaskiner, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring.