Fodbold

Stjerne fyldt med god smag

Til december lander stationcar-udgaven af den ny Mercedes C-klasse i Danmark - men ikke til julegavepriser. Billigst er 180 Kompressor til 655.000 kr.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ba­ga­ge­rum­met er mærk­bart stør­re end i den nu­væ­ren­de C-klas­se sta­tion­car.

På bagsædet af en taxa. Det er der, de fleste af os stifter bekendtskab med en Mercedes. Og da julefrokosttiden hastigt nærmer sig, bliver der snart rift efter stjernebilerne fra Stuttgart. Heldigvis tager Mercedes julen alvorligt. Deres julegave til de danske taxikunder er en ny C-klasse stationcar. Så skulle juletrafikken være reddet. Desværre er den uopnåelig for stort set alle andre end taxivognmænd, eksildanskere og udvalgte velbeslåede gulddrenge fra det danske erhvervsliv. Men derfor må man jo gerne drømme. Og for mange bliver drømmen også til virkelighed. Som frikørt taxi. Men på den måde går der altså lige et par år, før det bliver aktuelt med den nye C-klasse stationcar. Så hav tålmodighed, for den er værd at vente på. Det er flot bil, den nye C-klasse stationcar. Den følger designet fra sedanudgaven, som havde premiere tidligere på året. Drivers car Præcis som sedanen kommer stationcarudgaven også i forskellige designlinier. En klassisk for de modne og lidt konservative samt en mere aggressiv og frembrusende udgave for de yngre og dynamiske. Køreegenskaberne læner sig også op ad sedanen. Undervognen er fast, og indstyringen i sving er kontant og direkte. Man har virkelig kontrol over bilen, selv når man presser den. C-klassen er blevet en rigtig drivers car og nærmer sig, efter min mening, BMW-rivalerne fra München. Ved præsentationen i Frankfurt havde vi en 320 CDI Avantgarde med AMG pakke og 7G-tronic til rådighed. Og hvilken bil. Jeg er ked af det kære læser, men det er svært at finde noget negativt at sige om den. Den kører f..... godt med V6 motor, 224 seje tyske bryggerheste og et imponerende drejningsmoment på 510 Nm. Mere plads Bagagerummet sluger 485-1500 liter, afhængig af bagsædets position. Det er 146 liter mere end i den gamle C-klasse stationcar. Brændstoføkonomien er forbedret med op til 12 procent, og listen over ekstraudstyr er lang og kostbar. Mercedes nye C-klasse stationcar er klar til at indtage de danske landeveje i december måned. Dermed er der gode chancer for, at du kan slutte din julefrokost af på bagsædet af den nye stjerne fra Stuttgart. Priser på C-klasse stationcar (hvide plader) er 655.000 kr. for 180 Kompressor og 980.000 kr. for 320 CDI 4M. Tilsvarende modeller på gule plader koster 335.900 kr. (excl. moms) og 486.900 kr. (excl. moms).