Stjerneadvokat vil vinde
Michael Juul Eriksen drives af sejrstrang - klienterne nyder godt af hans aggressive stil
et stærkt vindergen driver Michael Juul Eriksen. Foto: Michael Bygballe
3. januar 2010 05:00

ÅRHUS: - Det er i bund og grund det, der driver værket og giver mig lyst til at yde mere i mit arbejde hele tiden. Advokat Michael Juul Eriksen nikker for sig selv som en mand, der lige har sagt en universel sandhed, og ser op fra sin plads bag det ovale mødebord i københavnerkontoret på den larmende H.C. Andersens Boulevard. Hvad taler manden om? Er det retfærdighed? Er det idealer og retssikkerhed? Er det salæret? Næ, det er skam sejrens sødme i sig selv, der driver værket for den 39-årige advokatkomet. - Jeg vil vinde. Det giver mig en personlig tilfredsstillelse at vinde en sag. Jeg får et kick ud af det, forklarer Juul Eriksen, der trods sin alder allerede har en stribe højtprofilerede klienter i kartoteket. - Jeg er ikke idealist. Jeg har ikke en eller anden trang til at yde retfærdighed. Jeg har nogle personlige mål i og med, at jeg gerne vil vinde mine sager, og de interesser er heldigvis sammenfaldende med min klients interesser, siger han. Opvokset i Pandrup Sejrstrangen har fulgt Michael Juul Eriksen helt siden opvæksten i nordjyske Pandrup, hvor han som søn af de lokale blomsterhandlere tidligt besluttede sig for, at jura var vejen frem for ham. - Jura har altid ligget i kortene. Fra jeg var helt lille har jeg været god til at formulere mig, og jeg blev altid valgt til den, der skulle repræsentere klassen i elevråd og lignende. Jeg valgte at blive advokat, fordi det er et job, hvor man kan måle sig selv og holde sit resultat op imod et facit. For resultater er et nøgleord for Michael Juul Eriksen, der i sine unge dage også legede med tanken om en tilværelse som professionel tennisspiller. - Alternativt til advokat skulle jeg have været eliteidrætsmand. Der ville jeg også have gjort det godt, fordi jeg ville være i stand til at træne meget hårdt. Jeg har meget selvdisciplin og vilje til hele tiden at arbejde mere, og jeg er villig til at tilsidesætte andet for at nå mine mål, siger han. Hjemme i Århus har Michael Juul Eriksen to børn med sin thailandske kone, og han erkender, at de mange timer på arbejdet koster på hjemmefronten. - Men jeg kan ikke se mig selv skære ned på arbejdet nu, og jeg har også fuld opbakning hjemmefra, selvom jeg er meget væk, siger han. Med udgangspunkt i hovedkontoret i Århus har Michael Juul Eriksen skabt sig et ry som en frembrusende forsvarer, der ikke går af vejen for at blande sig i politiets arbejde. Flere gange har han ringet efterforskningslederen op og krævet afhøring af nye personer eller afsøgning af områder efter et forsvundet gerningsvåben. En ny generation - På den måde tilhører jeg nok en ny generation af forsvarer, der er mere aggressive og aktive i forberedelsesfasen. Mange advokater sidder og venter på det materiale, politiet samler ind, og går så i retten med det, men vi blander os gerne i selve efterforskningen. Den usædvanlige arbejdsmetode skaber ikke ligefrem en kø af venner blandt politifolk og anklagere, og ifølge Michael Juul Eriksen er der flere jyske betjente, der nægter at hilse på ham. - Men hvis min klient har brug for, at jeg gør mig upopulær, så gør jeg det. Jeg er ikke, som nogle af mine kolleger, så optaget af at være vellidt blandt anklagere eller politiet. Michael Juul Eriksen har bl.a. forsvaret Jørn Jønke Nielsen og flere andre ledende medlemmer af rockergruppen Hells Angels, og han er desuden Camilla Broes juridiske overarm i Danmark, mens hun sidder fængslet i USA i en sag om ecstasysmugling. Senest har han påtaget sig at forsvare en sydsjællandsk kvinde, der længe var mistænkt for flere spektakulære drab med gift i Gedser og Næstved, men nu "kun" er anklaget for at prøve at slå sin samlever ihjel med en kniv. Den største sejr Hans største sejr er ifølge ham selv imidlertid, da han fik frikendt datteren i den såkaldte Suldrup-sag, hvor en lægefrue i 2006 blev stukket ihjel i sit hjem, mens hun kun var i selskab med datteren og ægtemanden. - Nogle sager kan alle vinde, men i den her mener jeg, at det gjorde en forskel, at det var mig, der førte sagen. Selvom sejrsglæden er stor, når retsformanden lader hammeren falde til fordel for Michael Juul Eriksens klient, er følelsen dog ikke så monumental, som når vinden blæser den anden vej. - Jeg bliver nok mere skuffet over at tabe en sag, end jeg bliver tilsvarende glad for at vinde. Når jeg vinder, går glæden hurtigt over, for så vil jeg bare videre til den næste sag. Egentlig er det belastende at have det sådan, for på den måde bliver man jo ikke særlig glad. /ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.