Øster Vrå

Stjerneløb og tilbudsjagt

ØSTERVRÅ:For både børn og voksne gælder det om at være oppe på mærkerne når Østervrå Handel- og Erhvervsforening torsdag aften 18. maj holder Open by Night. Her bliver der noget for enhver at holde øje med. De deltagende butikker vil i løbet af to timer i afmålte tidsrum sætte virkelig knaldtilbud på højkant. og det vel og mærke til priser uden moms. Det gælder så for kunderne om at holde øje med, hvornår og hvad forretningerne udbyder. Børn til og med 6. klasse kan deltage i et stjerneløb, hvor de rundt om i de deltagende forretninger vil blive præsenteret for op til ti ting, som de kan studere i højest et halvt minut. Efterfølgende skal de kunne nævne tingene. Til det hold, der opnår flest point er der chance for at vinde 500 kroner sponseret af den arrangerende forening. Holdene kan bestå af højest fire personer, som en halv time inden arrangementet starter kan melde sig til i Nordjyske Bank i Østervrå. De deltagende butikker er Byens Centrum, Østervrå Motor- og Cykelcenter, Nordjyske Bank, Spar Nord Bank, Dybdahl, Super Spar v/købmand Urth og Superbest v/Kasper Kjærsgaard.