Løkken

Stjernen fik initiativ- prisen

LØKKEN:De hvide bogstaver står på den sorte baggrund: LN49. Men i folkemunde hedder båden Stjernen. Med den hvide fiskerkutter, som står på stranden, er et lille stykke danmarkshistorie. Derfor valgte Bådelauget at reparere det ellers brugte skrog. Nu bliver de 20-22 mennesker, der udgør Bådelauget, som står bag projektet, hædret med en pris. For onsdag aften mødtes Løkken Borger- og Håndværkerforening i en generalforsamling. Det gjorde de blandt andet for at uddele deres årlige initiativpris, som altså gik til menneskerne i Bådelauget. - De har arbejdet for at få båden op og stå igen - for at bevare fiskemiljøet nede ved stranden, lyder det fra formanden for foreningen Palle Kjær. Projektet har fået penge fra Leader+ midler til at undergå restaureringen. Det drejer sig om 60.000 kroner fra Leader+ og 60.000 kroner fra kommunen. Grunden til, det hele startede var, at ejeren af LN49, Iver Larsen, gik på pension efter 50 år på havet og ønskede Leader-gruppen i Løkken at overtage båden. LN49 Stjernen er bygget i Nr. Vorupør i 1924.