Stjernen skuffede fansene

Mikkel Hansen brugte ikke tid på Aalborgs autografhungrende unge efter pokaltriumfen i Gigantium.

Mikkel Hansen - her i aktion mod Aalborg Håndbold i Ligaen - kan sammen med de øvrige AG København-spillere se frem til støtte fra flere end 21.000 tilskuere i Parken fredag aften i den første kvartfinale i Champions League.
Foto: Torben Hansen.

Mikkel Hansen - her i aktion mod Aalborg Håndbold i Ligaen - kan sammen med de øvrige AG København-spillere se frem til støtte fra flere end 21.000 tilskuere i Parken fredag aften i den første kvartfinale i Champions League. Foto: Torben Hansen.

Spillerne fra AG København brugte ikke lang tid på at fejre pokaltriumfen i omklædningsrummet. Der gik ikke mange minutter, før de første autografjægere fik fat i flere eftertragtede signaturer fra stjernerne, men én spiller glimtede ved sit fravær. Mikkel Hansen var i sagens natur meget efterspurgt, og med ni scoringer i pokalfinalen blev han ganske fortjent kåret til årets pokalfighter, hvilket ikke fik interessen for hans person til at dale. De øvrige spillere fra AG København måtte derfor redegøre for hans fravær. - Kommer Mikkel Hansen ikke, spurgte en ung pige, som straks fik svar af den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt. - Han er ude og rede og sætte sit hår for at få alle uglerne ud. Sådan er det at have langt hår, det ved du selv, sagde Kasper Hvidt. De fleste spillere gav sig dog tid til at tage sig af fansene og den ventende presse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.