Stjerneoperette til Aalborg

Preben Kristensen spiller Zeus i operetten over filmen "Mød mig på Cassiopeia". PR-foto

Preben Kristensen spiller Zeus i operetten over filmen "Mød mig på Cassiopeia". PR-foto

Filmoperetten "Mød mig på Cassiopeia" fra 1951 i teaterudgaven fra 2007 sendes nu på turné med Preben Kristensen, Trille Pallesen, Pernille Schrøder og Gordon Kennedy samt sangere, dansere og stort orkester. Per Pallesen er instruktør på forestillingen, der kommer til Aalborg Kongres og Kultur Center 19. september. Fra filmen kendes Kai Normann Andersens landeplager "Den allersidste dans" og "Musens sang". Stykket handler om om kærlighed, jalousi, forvekslinger og de himmelske magter på Olympen. Bodil Kjer spillede i filmen musikkens muse, der forelsker sig i flyverløjtnanten spillet af Poul Reichhardt. Preben Kristensen spiller Zeus og Trine Pallesen hans datter Polyhymnia, flyverløjtnanten Harry spilles af Mads Knarreborg, og i andre roller ses Karsten Jansfort, Sofie Pallesen, Preben Harris, Pernille Schrøder, Susanne Heinrich og Gordon Kennedy.