Stjerner væltede storcentret for en aften

Gudrun, Jacob og Tarek trak både teen-agere, mormødre og andet godtfolk til Aalborg Storcenter i aftes

AALBORG:- Vi har aldrig set noget lignende. Det er helt vildt, Peder Laust centerchef fra Aalborg Storcenter havde fået et alvorligt skud stjernestøv i aftes, hvor centrets udendørs torv lagde scene til nummer 1, 2 og 3 fra Danmarks Radios "Stjerne for en aften"-shows. - Vi har aldrig haft så mange publikummer, selvom vi før har haft nogle meget populære gæster. For eksempel Razz fra børne-melodi grand prix, som godt 2000 kom for at se, fortæller Peder Laust. Storcentret kunne allerede tre timer før showet klokken 19, mærke, at der kom rigitg mange kunder i centret. - Mange familier er selvfølgelig taget herud i god tid, siger Peder Laust. Der kunne dog også handles ind efter Tarek, Jacob og Gudrun havde sunget deres hits, for Bilka holdt åbent helt til klokken 22.