Stjernerne ordnede det

Marcus Mørk sendte Mors-Thy Håndbold tæt på slutspillet med ti mål mod Team Tvis Holstebro. Morten Balling var også suveræn.

Marcus Mørk blev den helt store helt for Mors-Thy. Foto: Peter Mørk

Marcus Mørk blev den helt store helt for Mors-Thy. Foto: Peter Mørk

Den helt store helt i Mors-Thys sejr over Team Tvis Holstebro var Marcus Mørk med 10 scoringer - herunder den afgørende i allersidste sekund. Men en næsten lige så stor helt var Morten Balling, der for alvor er ved at komme sig over sin skade. Han scorede otte mål og var sammen med Mørk dominerende i angrebet. - Det er de to, der er vores go-getters. De skal slå til, hvis vi skal følge med de gode hold, fastslår cheftræner Jan Paulsen. Og Mørk var også glad for at have sin makker med igen. - Det er så lækkert at have ham ude på fløjen. Man kan bare kaste den ud til ham, så skal han nok score. Ligegyldigt hvor presset det er, eller hvornår det er i kampen. Han er bare en super spiller, roser Marcus Mørk. Inden sin skade var Morten Balling topscorer i ligaen. Nu er han henvist til en fjerdeplads, men per spillet kamp er han stadig den mest målfarlige spiller. Og det er et uundværligt våben for Mors-Thy, hvis de skal gøre sig håb om en om at kunne stille noget op i et eventuelt slutspil.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk