Stjernernes fald fra himlen

Det svigtende cd-salg har tvunget musikbranchen til at stramme op i udgivelsespolitiken. Derfor satser pladeselskaberne på kunstnere, der med garanti vil skabe omsætning til de slunkne pengekasser. Men det gør ikke pladeselskaberne til skurke. De giv

For bare to år siden høvlede den danske musikbranche over 200 millioner kroner af sine bankbøger på stort anlagte tv-kampagner. Men i dag er tiden en anden. Nu bruger pladeselskaberne i stedet sine kræfter på at udtænke smarte markedsføringsplaner, der helst ikke må save for meget i budgetterne. Branchen har forseglet døren til pengeskabet og kylet nøglen langt væk. Når der ikke bliver solgt så mange plader, er der heller ikke råd til at rutte med finanserne. Konsekvensen er, at branchen er blevet tvunget til at være mere forsigtig med de økonomiske smuler. Pladeselskaberne kan ikke længere tillade sig at tage chancer med hverken nye udgivelser eller massive markedsføringskampagner til millioner af kroner. - Krisen påvirker budgetterne i den forkerte retning, siger Sergei de Candial, der er marketingchef i Sony Music. - Vi skriver færre kontrakter med nye kunstnere, og vi fyrer flere kunstnere. Der er mange ting, vi ikke vil udgive i dag. Det er markedet simpelthen for usikkert til. Derfor satser branchen i stigende grad på de produkter, der med garanti vil spytte nogle penge tilbage på de udsultede bankbøger. I dag er det udsigten til den sikre gevinst, der i høj grad bestemmer, hvem der får pladekontrakten. Længst fremme i køen står deltagerne fra de medieskabte talentkonkurrencer. - Popstars og Stjerne for en aften er godt tv. Derfor sælger det også godt. For et tv-program med mange seere har naturligvis en direkte afsmitning på pladesalget, fastslår Sonys marketingchef. Sammenhængen er ikke svær at få øje på. 800.000 seere fulgte med, da årets Popstars Showtime kulminerede med et finaleshow på TV2. Og siden programmernes start i 2001 har den syngende talent-konkurrence indtil videre kastet seks pladekontrakter af sig. De efterfølgende plader har sammenlagt solgt 418.000 eksemplarer. Billedet er det samme på Danmarks Radios tv-skærm. Et gennemsnit på 942.000 seere har i denne sæson fulgt med i Stjerne for en aften, og i hele programmets levetid har fire kunstnere fået en pladekontrakt ud af anstrengelserne. Tilsammen har de solgt 168.000 albums. - Men det er også relativt lette plader at sælge, siger Mikael Højris, der er tidligere leder af Dansk Rock Samråd, og som i dag fungerer som konsulent for pladebranchen. Han påpeger, at de syngende duellanters høje salgstal nærmest er en statsgivet garanti. Mediestjernerne viser sig frem i et udstillingsvindue med et enormt publikum, og pladeselskaberne høster omsætningen. - Pladerne er jo tv-reklamerede, inden de overhovedet bliver udgivet. Og derfor vil der altid være et stort impulskøbende publikum. Det er der en stor reklameværdi i. Lette penge Markedsføringsværdien af den massive tv-eksponering kan cirka måles til 13.000 solgte albums. Det er i hvert fald, hvad Popstar Jannik Christiansen havde solgt af sit debutalbum, kun tre dage efter pladen var landet i butikkerne. Og han blev kun nummer to i Popstars Showtime. Til sammenligning har sidste års vindende navn i løbet af et helt år kun solgt omkring 20.000 eksemplarer. Men sidste års sejrsherrer fra drengebandet Fu:el har heller ikke haft mulighed for at vise talenterne frem for et lige så stort publikum som Jannik Christiansen. Forrige sæsons udgave af Popstars blev nemlig vist på søsterkanalen Zulu, hvor seertallene og dermed eksponeringen ikke er nær så høj som på moderkanalen. Pladeselskaberne ved godt, at der er lette penge at hente fra tv-stjernernes mange optrædender i den bedste sendetid. Så stor er troen, at EMI skrev kontrakt med Jannik Christiansen, allerede inden Popstars Showtime nåede finalerunden. Det har vist sig at være et klogt valg. Når den nye popstar kan sælge 13.000 eksemplarer på kun tre dage, er det ikke kun et udslag af gode seertal. Forbrugerfamilien Danmark lader sig nemlig gerne rive med, når de syngende dyster bliver blæst ind i stuen. - Når folk følger så intenst med på tv, bliver de følelsemæssigt involveret, siger Mik Christensen, der er marketingchef i EMI Music. - Men det er folks eget valg. Det er noget, de selv vælger til. Candyfloss i ørerne Danskerne følger med i de medieskabte sangdyster, fordi programmerne giver befolkningen en fælles begivenhed at samle sig omkring. De fleste ser det. Og alle kan tale med, når snakken på arbejdspladsen eller i skolegården falder på Popstars og Stjerne for en aften. Det betyder meget. For i disse tider er der ikke mange fællesnævnere, der kan samle det meste af befolkningen udover kongehuset og fodbold-landsholdet. Og danskernes bedste chance for at møde de royale og de rød-hvide er i den bedste sendetid. Akkurat ligesom Popstars, Idols og Stjerne for en Aften. - I dag er det medierne, der inkarnerer alt det, vi er fælles om, siger lektor Henrik Kaare Nielsen fra Aarhus Universitet, der har skrevet en bog om den moderne kultur og tidsånd. - Og medierne får os i tale via overfladisk underholdning som musikkonkurrencer. Det virker farvestrålende ved første øjekast, men det er rent candyfloss. Det ser flot og prangende ud, men det bliver opløst inde i munden. De danske forbrugere er godt klar over, at musikken fra sangdysterne er som sød candyfloss i øregangen. Det er faktisk derfor, de køber det. - Folk er ikke så naive, at de tror, at der er tale om stor kunst. De ved og accepterer, at der nok er tale om døgnfluer, siger Dannie Kjeldgaard, der forsker i forbrugeradfærd ved Institut for Marketing ved Syddansk Universitet i Odense. - Folk er bare ligeglade. Forbrugeren i dag tager ikke stilling. Så længe det lyder lækkert og virker tiltrækkende, er det godt nok. Den moderne forbruger er et legende væsen, der går op i nydelse fremfor dybe æstetiske oplevelser. Det er Popstars og de andre programmer et godt eksempel på. Ikke et socialkontor Den danske musikindustri har tjent godt på at servicere forbrugerne med søde sager til ørerne. Pladeselskaberne har i høj grad satset på de sikre produkter og i samme åndedrag fravalgt mange af de dybe æstetiske oplevelser. Men ligesom forbrugeren lader sig fascinere og påvirke af medieskabte nydelser, gør musikindustrien det også. Det er nemlig pladeselskabernes arbejde. - Den danske musikbranche er ikke et socialkontor eller en velgørende forening, siger musikbranche-konsulent og rådgiver Mikael Højris. - Pladeselskaberne er sat i verden for at udgive det, de kan tjene penge på. Det er kommercielle forretninger. Og hvis de skønner, at de kan tjene flere penge på Popstars end andre kunstnere - jamen, så er det deres suveræne valg. Og i de seneste år har pladeindustrien valgt den hårdt tiltrængte omsætning, som tv-stjernerne med garanti kaster af sig. Men billedet kan hurtigt ændre sig. I pladebranchen betragter man ikke musikprogrammerne som en gylden høne uden udløbsdato. - Når det bygges hurtigt op, bankes det hurtigt ned, forklarer EMIs marketingchef Mik Christensen. - Og når eksponeringen er så heftig, opstår der på et tidspunkt en mæthed. Det er logisk nok. Men det ligger også i popmusikkens natur at være flygtig. For lige så hurtigt som forbrugeren har valgt det til, lige så hurtigt kan det vælges fra igen. Det er en vurdering, branchekonsulent Mikael Højris er enig i. Men han mener også, at pladeselskaberne i deres iver efter at tjene lette penge har skudt sig selv i foden. - De mange Popstars-plader har været med til at fjerne fokus fra de langtidsholdbare kunstnere. Og på et tidspunkt må branchen nok sande, at interessen for naboens syngende datter langsomt ebber ud. Det er de færreste forbrugere, der hænger på til at købe en Popstars-kunstners andet album. Popmusikkens flygtighed har indtil nu blottet sit grimme ansigt overfor de to første vindere af henholdsvis Popstars og Stjerne for en aften. EyeQs andet album solgte kun cirka 15.000 eksemplarer, hvilket er 135.000 mindre end deres første plade. Det samme skete for James Sampson, der måtte indkasere en salgslussing på 100.000 eksemplarer fra sin første til sin anden plade. Musikindustrien tager konkurrencedeltagernes svigtende salgstal med ophøjet ro. En ny stjerne er nemlig kommet på gaden, og den funkler stadigvæk. Som kun en ny stjerne gør det.