Heste

Stjernestævner på Lerbæk

Sportsrideklubben Lerbæk melder sig på banen med en række nye arrangementer i 2010.

Et nyt tiltag er, at der fremover afholdes stjernestævner, som udelukkende for elevryttere tilknyttet Sportsrideklubben Lerbæk. Før stævnet afholdes et staldkursus, hvor deltagerne lærer at klargøre hesten til stævne og dagligdag. Der vil være en præmie til den, der har præsteret bedst. Det første stjernestævne afholdes 20. marts, og inden sommerferien afslutters med endnu et stjernestævne 12. juni. For at Lerbæks stjerner, elevrytterne, dygtiggør sig fra stævne til stævne, tilbyder Sportsrideklubben Lerbæk en lang række muligheder for holdundervisning og eneundervisning, bl.a. miniputhold, som er et hold for de mindste ryttere fra tre år, med trækkere tilknyttet, børne- og voksenhold ved både beriderelever og berider og eneundervisning ved beriderelever og berider. Et nyt tiltag er, at elevundervisningen fremover regelmæssigt skal foregå i den store ridehal. Desuden forventer man at opstarte begynderspring for elevryttere ved beridereleverne. Sportsrideklubben Lerbæk får i øvrigt godt gang i den i kommende weekend, hvor dørene slås op til et indendørs distriktsstævne i springning for heste og ponyer.