Stjernestund: 4000 kilometer på to hjul

SKAGEN:Min kammerat Allan Fage, som ejer cykelbutikken i Skagen, og jeg Flemming Hansen, som bor i Mørke, besluttede os i foråret, at når aktiviteten i Allans forretning faldt i takt med færre turister, skulle vi ud af køre en lang tur på vore motorcykler, og se noget spændende. Så fredag den 20. september kom Allan til Mørke. Vore to Hondaer, Allans en Shadow 750 og min, en Shadow 600, blev pakket til den store guldmedalje, og så var vi klar til afgang. Vi havde i forvejen talt en del om turen, og vi valgte at køre på sekundære veje. Vi kørte over Silkeborg, og sådan lidt for lirens skyld spurgte vi en motionist, om vi var på rette spor mod Holsted og videre til Paris. Han fandt et kort frem, og sagde at den var god nok. To minutter efter kom han farende tilbage og spurgte om "det der med Paris var rigtigt" - for så ville han da gerne ønske os god tur. Vi rullede over grænsen og skulle lige handle lidt ind, før vi drønede ned gennem Nordtyskland. Det er et enormt kedeligt fladt land, men sikke de vindmøller, de har banket op. De er overalt, og præger i den grad landskabet. Vi kørte til Gluckstadt, hvor vi tog en færge over Elben. Videre over Bremerhaven og endnu en gang med færge (vi havde valgt at køre tættest muligt langs kysten. Vi søgte overnatningsmulighed i Rotenkirchen, og kom i kontakt med en venlig biker, som viste os vej til et fint lille Gasthof. Han kørte på en Ninja 900 og fortalte at de var næsten umulige at finde brugte i Nordtyskland, da danske og svenske bikere altid var klar til at købe. Nå, vi fik som sagt et hotel, noget godt føde og vigtigst af alt: vore mc'ere fik lov til at parkere i øldepotet. Holland Næste dag gik turen ind i Holland, hvor vi havde set frem til at passere den vildt imponerende dæmning Afsluitdijk. Det er et utroligt flot stykke entrepenørarbejde, som strækker sig over rigtig mange kilometer. Videre langs kysten blev vi gang på gang imponeret over alle de flotte dæmninger og stemmeværker. Vi rullede ind i de små byer, hvor hvert hus har sin egen vippebro og kanaler og både overalt. Det er et fladt, men utrolig smukt land. Vi sluttede efter endnu en dag med 550 kørte kilometer og fandt et hyggeligt hotel i Middelbourg. Det er en temmelig stor by, men som værten på hotellet sagde, da vi spurgte om vi kunne parkere motorcyklerne et sikkert sted: Det her er ikke som i Amsterdam - her er dejligt fredeligt. Næste morgen skulle vi igen ud at sejle og endte efter en lille halv time i Breskens. Og snart kørte vi ind i Belgien, hvor vi havde fået at vidt, at Brügge er et besøg værd. Og det var det bestemt også, masser af gamle huse, brostensgader, kanaler - ja, alt oser af hygge. Vi fandt et torv ved kirken, og her var der mange turister at se på. Vi nød en let frokost midt i mylderet, og da vi var trætte af at se på turister, drønede vi derudaf igen. Vi rullede ind i Dunkirk, men det eneste der foregik, her var et stort motionsløb, og det var ikke det vi søgte i øjeblikket, så hurtigt videre. Så rullede vi ind på motorvejen for at æde nogle hurtige kilometer, og rundede Calais. Videre ad motorvejen til Boulogne, og videre ud til kysten ved Abberville. Her rullede vi afsted med en skøn udsigt over havet til vi endte i Dieppe. Taler kun fransk I Frankrig er man sjældent heldig at finde nogen, som kan tale andet end fransk, så da vi spurgte om hjælp med at finde vej, kørte kvinden foran og fik os i den rigtige retning. De franske er meget hjælpsomme, men bare vi kunne tale lidt med de lokale. Vi landede i en spændende by, St. Valery, og blev mødt af en havn, som var fuldstændig tørlagt i den ene ende, mens den anden, ved hjælp af skodder var fyldt helt op med vand og luksusbåde. Vi fandt et lille hotel med en skøn værtinde, som bød på velkomstdrinks og som til vor store glæde kunne tale engelsk. Hun havde besøgt Danmark for mange år siden, så vi fik førsteklasses betjening. Næste morgen da vi rullede ud af byen, tjekkede vi lige havnen, og nu var den fyldt op med vand. Tidevandet har utrolig betydning på disse kanter, da der kan være 8 - 10 meters forskel på ebbe og flod. Så rullede vi afsted i noget rigtigt møgvejr til Fechamp og videre til Le Havre. Det er en utrolig flot by, som bærer præg af mange penge. Havnen var fyldt op med fede luksusbåde, og de dyre hoteller talte deres eget sprog. Da vi rullede ud af byen, som ligger hvor Seinen har sit udløb, og besejles af al trafik til Paris, skulle vi op over to utrolig flotte og meget høje broer, med en stigning på 10 procent. Vi var nu på vej til endnu et af de valgte udflugtsmål, nemlig Normandiets kyst, hvor de allierede gik i land på D-dag den 6. juni 1944, og var starten på Tysklands kapitulation. Vi kørte ind i Gold Beach, hvor der er museer og mindesmærker overalt. Og masser af tilrejsende turister. Her mødte vi tilfældigvis en ældre dansker, som da han hørte vi kom fra Danmark, blev vildt glad og råbte til sine rejsefæller, at han lige havde fundet et par friske fyre hjemmefra. Efter en hyggelig sludder, kørte vi langs kysten til Omaha Beach, hvor der er nogle utrolig velholdte kirkegårde for de faldne amerikanere. 9387 hvide kors Det er med trykket stemning man går ind på området, for her møder man 9.387 hvide kors, som hver bærer en soldats navn, og samtidig fortæller en stor familieskæbne. Vi ser mange besøgende, som er meget følelsesmæssigt berørt, og kan forestille os familiære forhold. Vi gik en tur ned til stranden, hvor selve landsætningen foregik, som et ud af i alt fem landsætningsomåder, og kommer uvilkårligt til at tænke på filmen Saving Private Ryan, som jo fortæller en voldsom og uhyggelig beretning. Vi læser andetsteds at over 14.000 faldne amerikanere er transporteret til USA for at blive begravet der. Efter at have læst og set en masse, drog vi videre til dagens sidste mål: Borgen Mont St. Michel. Og sikke et syn der møder os, længe før vi når frem: en ubeskrivelig stor borg med enormt spir og en masse små huse rundt om, ligger placeret ude i vandet. Vi nærmer os og bliver endnu mere betaget, og skynder os at parkere og ile ind på området for at tage det hele i øjensyn. Borgen ligger i et meget fladt område, og når det er højvande lukker vandet hele borgen ude, men i nyere tid er der lavet en vej derud, og det er et sted, hvor der kommer mange besøgende hver dag. Der er derfor lavet er hel turistby en kilometer derfra, og her vælger vi et fint motel at overnatte på. Der er et hav af hoteller og restauranter, og priserne ligger på et meget fornuftigt niveau. Næste dag kører vi af de mindre veje ind i landet. Går på motorvejen som fører os til Le Mans, og derefter kører vi til Paris. Og så kommer der virkelig gang i adrenalinen: de kører som tosser på motorvejene ind i byen. Der er bilkøer overalt, og motorcykler og scootere en masse suser med dødsforagt mellem bilerne. Vi undrer os ikke over at se en masse dødsulykker, for det er ubeskriveligt, men vi kommer fint rundt i byen og ser den nye bydel Defence, som er vildt imponerende. Men da vi kommer ind i det gamle Paris, så er de gamle bygninger meget mere imponerende. Allan og hans bedre halvdel Bente har tidligere besøgt Paris, og da Allan er en haj til at finde vej, lykkes det hurtigt at finde vores udvalgte hotel, som ligger lige i hjertet af Paris, og samtidig udlejer til en fornuftig pris. Nætter i Paris Vi tager to overnatninger i Paris og oplever en kultur, som er helt speciel. Vi tager en tur op ad Champ Elyses, runder Triumfbuen, og skal selvfølgelig en tur i Eifeltårnet. Vi tager den store tur til tops, og her 275 meter oppe er der en storslået udsigt. Vi kom på en heldig dag: der var kun en times ventetid, andre dage kan man stå i kø i mange timer, men det er bestemt et bygningsværk, der er værd at se. Vi købte biletter til Metroen, og bliver transporteret rundt i rekordfart, og når at se en masse af byen, som man kan bruge flere år for at komme igennem. Torsdag morgen tjekker vi ud fra hotellet og drager nordpå. Det er et rigtigt pissevejr, og vi bliver enige om at drøne hjemad og vælger derfor den hurtige men kedelige vej, nemlig motorbanen. Det koster at køre på motorvej i Frankrig, mens det er gratis resten af vejen. Vi gør holdt for natten i Rheine i Tyskland, efter 700 kilometer, og finder et kanon godt hotel til en billig penge, men med mad der er værd at skrive hjem om. Næste dag snupper vi de sidste 600 kilometer, og lander ved aftenstid i Mørke fyldt med masser af minder, men også godt trætte og vel lidt ømme i røven. Og så skal Allan lige køre 200 kilometer mere for at nå hjem. Det har været en rigtig spændende og god tur, og man kan virkelig glædes over maskinerne: selvom de fik lov til at bestille noget, og blev udsat for masser af regn, slog de aldrig en forkert prut og kørte helt igennem perfekt.