Støj på strøget

Butikkernes ansatte får stillet tålmodigheden på prøve, når gademusikanterne invaderer gågaderne

Aalborg 1. juli 2003 08:00

Personalet i butikkerne må lægge øre til meget, når gademusikanterne håbefuldt begiver sig ud i sommeren for at tjene nogle klingende skillinger for et par skingre toner. - Jeg kan godt blive lidt irriteret. Især over dem fra Peru med alle deres fløjter, siger Anne Grete Christensen, mens hun med et smil ekspederer en kunde i Viggo Madsens Boghandel midt i Bispensgade i Aalborg. Hendes kollega, Niels Kiel-Jensen, supplerer: - Musik til arbejdet virker på en eller anden måde stressende. Men jeg tror, folk er glade for at der er liv i gaden. Måske er det sidste udsagn grunden til, at Deres udsendte uden problemer får lov til at stille sig op og spille uden for forretningen. Eller måske er det fordi, jeg forinden har fortalt, at jeg kommer fra NORDJYSKE Stiftstidende og er i gang med at gøre mig mine første erfaringer som gademusikant. Erfaringer, som også meget vel kan gå hen og blive de sidste. For det første kvarter lyder det mildest talt ikke godt, da jeg går i gang med at spille. Der er stegende varmt midt på strøget, og guitaren har tydeligvis fået et varmechok. Den går konstant ud af stemning, fordi strengene udvider sig i varmen hurtigere, end man kan nå at spille bare en enkelt takt. Indædt stemmer jeg guitaren mellem hver sang, og mumler et par gloser, der har bedst af ikke at blive gengivet her. Så et godt råd til alle, der går rundt med en gademusiker i maven: Sørg for at instrumentet har vænnet sig til temperaturen, inden du slår første akkord an. Flere musikanter Jo, større byer, jo flere gademusikanter i bybilledet. Det mærkes tydeligt, da undertegnede denne eftermiddag prøver lykken i Aalborg efter lignende forsøg i Skagen og Hjørring. At folk er mere forvænte med sang og gøgl i den nordjyske hovedstad kommer tydeligst til udtryk ved, at langt de fleste folk haster forbi uden så meget som at hæve et øjenbryn. Min tilstedeværelse i Hjørring og Skagen medførte trods alt enkelte kommentarer eller smil fra nogle af de forbipasserende. Men ikke i Aalborg. Her skal der helt klart mere til at imponere folk end en mand, en guitar og seks slidte sange. Mit mål er at spille i en time, og se hvor meget, jeg kan tjene. Og da timen er endt kigger jeg slukøret ned i hatten. For selvom strøget er tæt pakket af mennesker, har mindre end 10 personer kastet penge efter spillemanden. Så overraskelsen er stor, da jeg tæller pengehøsten op: Udover "lokkepengene" ligger der 111 kroner i hatten - fortrinsvis i 20-kroner. De få, som har smidt penge i hatten, har sandelig ikke været smålige. I alt har jeg nu tjent 251,25 kroner i tre byer. Og de aldeles sorte penge har jeg valgt at give til Musikkens Hus. Godt nok er indsamlingen af de mange millioner allerede vel i hus, men sådan et byggeri kan vel altid bruge en 200-kroneseddel ekstra? Da guitaren atter er pakket ned, forhører jeg mig hos et par af de nærliggende modetøjsbutikker, om hvordan de ser på gademusikanterne. Og her er begejstringen begrænset. I hvert fald er det irriterende, hvis musikerne stiller sig klods op ad butikkerne, lyder tilbagemeldingen. Dels skræmmer man kunder væk, der vil se på udstillingsvarerne, dels kan det være ret irriterende, når musikken fra gaden blander sig med den popmusik, der hører til i enhver modebutik med respekt for sig selv. Indtil videre er Deres udsendte, glade amatør dog ikke blevet jaget væk af politiet, som følge af en klage. Men hvem ved? Måske sker det i Hobro, der er sidste stop på den lille turné? Fortsættes...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...