Støjberg på besøg i Løgstør
Integrationsministeren startede mandag sin virksomhedsturné hos murer- og entreprenørfirmaet Henriksen og Madsen A/S
Opdateret 25. april 2017 kl. 09:35
LØGSTØR: Flaget var hejst ved indgangen, da Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mandag var på besøg hos murer- og entreprenørfirmaet Henriksen og Madsen A/S i Løgstør.
Her skulle hun høre om firmaets erfaringer med integrationsuddannelsen IGU - en toårig uddannelse magen til lærlingeordningen, der har til formål at hjælpe unge flygtninge og familiesammenførte i Danmark ind på arbejdsmarkedet.
Dagens hovedperson var derfor også 31-årige iranskfødte David Rezaei, der startede som IGU-elev hos Henriksen og Madsen i november. Her hjælper han til med fundamentstøbning ude på byggepladserne.
- Jeg dur ikke til at sidde derhjemme og kigge ud af vinduet. Jeg bliver rastløs, og jeg vil meget hellere ud og bruge mig selv. Det giver mig energi, siger David Rezaei, der sammen med murermestrene Lars Madsen og Poul Erik Henriksen delte sine betragtninger om ordningen med integrationsministeren.
- Jeg har en virkelig god chef og gode kolleger. Men der er et problem, forklarede David Rezaei:
- På arbejdet får jeg 120 kroner i timen, men når jeg er på skole, får jeg kun 39 kroner, og det er umuligt at leve for som familie, fortalte lærlingen, der også har et bonusbarn.
- Uddannelse er jo en investering i fremtiden, og det indebærer en periode på lav løn. På den anden side er der også ting ved IGU-ordningen, der ikke fungerer hundrede procent. Jeg er ikke ude på at få et glansbillede af ordningen men at få fundet de sten, vi skal have fejet af vejen, sagde integrationsminister Inger Støjberg efter mødet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.