EMNER

Støjende

Anita Knakkergaard (DF) har iført sig støjende klip-klap-sko i sine udtalelser om den 3. linjeføring over/under Limfjorden.

Hun udtaler, at den store enighed borgmestrene og regionsrådet imellem står på et meget tyndt fundament, som ikke bør tillægges nogen vægt? Det er jo det samme grundlag, denne VKO-regering har styret Danmark de seneste syv år, som DF har været yderst tilfreds med. Angående den 3. Limfjordsforbindelse er flertalsenigheden politikerne og borgerne imellem bare langt større. Hvis transportminister Lars Barfoed (K) vil spilde borgernes penge på lappeløsninger fremfor at lytte til de folkevalgte borgmestre og regionsformanden, så hører demokratiet op. Mogens Thykjær Skelhuse 2, Mou, 9280 Storvorde mogen_th@tiscali.dk