Større boldinteresse efter Beijing

Håndbold 1. september 2008 17:55

STØVRING: De danske håndboldhelte blev sendt ud af den olympiske turnering i sidste uge, men måske kommer nogle af fremtidens landsholdsspillere forbi Støvringhallen onsdag, for da dropper Dansk Håndbold Forbund (DHF) forbi med sin håndboldkaravane for at promovere sporten. Om formiddagen gælder det 4. klasse på Bavnebakkeskolen i Støvring, mens eftermiddagen er forbeholdt fritidsordningen og indskolingen i hallen ved siden af skolen, oplyser Mads Holm Danielsen, Støvring IF håndbold. Håndboldkaravanens besøg sker i samarbejde med Støvring IF Håndbold og det er ikke kun børnene, der får fornøjelsen af alle de fantastiske muligheder i håndboldkaravanen. Meningen er også at inspirere lærere og pædagoger, så de både får lyst og redskaber til undervisning i håndbold for de mindste børn. - Det burde kunne danne et frugtbart samarbejde mellem skolen og forening, fortsætter Mads Holm Danielsen. -Alt for mange børn er inaktive i dag, fortsætter håndboldformanden, og vi har som forening et socialt ansvar, som vi er meget bevidste om i Støvring Håndbold Karavanen består af syv rullende minibusser, der er proppet med håndboldrekvisitter og to super engagerede karavaneførere. Besøget er led i en kampagne for at skaffe ny medlemmer i forbindelse med håndboldherrernes kampe i Beijing.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...