Planteavl

Større dynge korn lå i vejen

} TABT: Mandag eftermiddag kl. 17 fik politiet i Hobro en anmeldelse om, at der på Smidievej i Smidie lå en større dynge korn til ulempe for færdslen. Da patruljen nåede frem, var ejeren dog begyndt på oprydningen. Kornet var tabt fra en containervogn, hvor bagsmækken ikke havde været ordentligt lukket. } INDBRUDSFORSØG: Fræer og Omegns Skytteforening har haft ubudne gæster i lokalerne på Himmerlandsvej i Skørping, hvor alarmen blev aktiveret natten til mandag. Politiet sendte en patrulje til stedet og kunne konstatere, at en dør var forsøgt opbrudt, men at tyven var forsvundet. } SPONSORCYKLING: Sponsorcykelløbet i søndags blev en stor succes for Bælum/Solbjerg IF, idet der blev kørt ca. 28.000 kr. ind, plus at der var givet sponsorpræmier til selve løbet. Foreningen er meget taknemmelig for den store opbakning og håber at kunne gentage successen til næste år. Der mødte over 30 cykelryttere op til start og mange tilskuere. Morten Andersen kørte flest penge ind, nemlig ca. 9000 kr., mens det var Tommy Korsholt, der kørte flest kilometer - skarpt forfulgt af Morten Riise og Morten Andersen. Hos U15 var det Ditte Jensen, som med 2800 kr. kørte flest penge ind, mens Claes Jensen kørte længst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst